Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apple ramt af massesøgsmål efter "fejl 53"-ramte iPhones

Apple ramt af massesøgsmål efter "fejl 53"-ramte iPhones

Apple sagsøges for bevidst at gøre iPhone 6s og 6s Plus ubrugelige med den såkaldte "fejl 53", der kan opstå, efter bl.a. Touch-ID-sensoren udskiftes.

Sådan ser den omtalte
Sådan ser den omtalte "fejl 53" ud, efter man forsøger at opdatere eller gendanne en iPhone 6s/6s Plus med en udskiftet Touch ID-sensor.

Det har i de foregående uger skabt store overskrifter blandt hele medieverdenen, da der kom fokus på, at Apple gør visse iPhones ubrugelige med en såkaldt ”fejl 53”, efter at telefonerne har været repareret og har fået udskiftet en eller flere hardwarekomponenter, især Touch ID-modulet med fingeraftrykslæseren.

Læs også: Apple sagsøgt efter iOS 9 har gjort iPhone 4s ubrugelig

Apple skulle angiveligt have lavet denne sikkerhedsforanstaltning for at sikre sig, at der ikke foretages ændringer af hardwaren af uautoriserede reparatører for eksempelvis at prøve at aflæse fingeraftryk eller anden data. Derfor mødes man af denne ”fejl 53”, hvis man i iTunes forsøger at opdatere til iOS 9 eller gendanne fra en sikkerhedskopi.

”Vi beskytter fingeraftryksdata ved at benytte en sikker enklave, der er unikt parret med Touch ID-sensoren. Når iOS opdager, at parringen mislykkes, deaktiveres Touch ID, inklusiv Apple Pay, så enheden forbliver sikker”, lød det fra en Apple-medarbejder.

Læs også: Kæmperegning til Apple - ramt af patenttrold

Denne praksis, som ifølge Apple altså er til for at beskytte forbrugerne, har berørt tilstrækkeligt mange forbrugere, så advokatfirmaet PCVA nu foretager et massesøgsmål mod den californiske it-gigant. Det skriver Apple Insider. En af begrundelserne for massesøgsmålet lyder, at Apple bevidst besværliggør muligheden for at reparere iPhones.

I forbindelse med ”error 53” kræver de $5 mio. (33 mio. kroner) i erstatning og at Apple udsender en opdatering, der vil fjerne begrænsningerne for at kunne udføre reparationer hos tredjepart uden at skulle frygte, at man står tilbage med en ubrugelig iPhone, der ikke vil opdatere eller gendanne.

Du kan læse meget mere om massesøgsmålet i dette offentligt tilgængelige retsdokument.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Sommerkonkurrence: Vind Chromecast eller powerbank

KONKURRENCE - deltag her
Vind Lightning-kabler, Chromecast eller powerbanks i vores sommerkonkurrence.

Tidligere vindere...

Om brug af cookies