Apple risikerer milliardbøder af EU

EU mistænker Apple for at have lavet en ulovlig aftale, der har sparet firmaet for milliarder af kroner

Apple risikerer milliardbøder af EU

Tim Cook sveder måske lidt ekstra i chefstolen hos Apple, for EU vil kigge nærmere på skatteforholdene i Holland, Irland og Luxembourg – og der er fokus på Apple. Apple har nemlig store dele af sin internationale forretning baseret i Irland.

Læs også: Apple: Så godt sælger iPhone 6

Det er ikke unormalt, at store firmaer indretter sig kreativt for at slippe for at betale skat, men det er penge, som EU gerne vil have fat i. Det kan nemlig være med til at udvande skatteindtægter for de andre medlemslande.

Apple holder på, at de følger loven, med deres forretninger i Irland, men der er tvivl om, hvilke love der gælder for Apple. Pengestrømme kan nemlig være svære at følge, og de er grunden til, at Apple betaler en lav skat i Irland.

Fidusuisse har lavet en lille film, der illustrerer disse pengestrømme, som altså er fuldt lovlige.

Ulovlig statsstøtte i centrum

Et af de springende punkter i EUs undersøgelse af Apples skatteforhold er, om Apple har modtaget ulovlig statsstøtte. Det er nemlig i den grad forbudt i EU, at firmaer modtager hjælp fra regeringer.

Læs også: EU skruer ned for roaming-afgift

Apple betaler i Irland 2 procent i skat på grund af den måde, de har indrettet sig med datterselskaber og lignende. Det gør de på trods af, at selskabsskatten i Irland er 12,5 procent.

EU vil undersøge, om Apples lave skat i Irland reelt er et resultat af en handel mellem Irland og Apple – noget der i så fald vil være ulovligt. Irland har relativt fleksibel skatteregler for at lokke firmaer og dermed jobs til landet.

Apples butik på 5th Avenue i New York

Skattefordele kan række langt tilbage

EU kan kun undersøge 10 år tilbage i denne sag, men man har mistanke om, at Apple har fået fordelagtige aftaler længere tilbage. Apple kom nemlig til Irland i 1980, hvor Steve Jobs var med til at tale med de irske myndigheder.

Læs også: Google bøjer sig efter EU’s krav

To gange siden 1980 har omlægninger af skattereglerne fået Apple og irerne til at mødes for at drøfte, hvordan Apple har kunnet indrette sig. Det var i 1991 og i 2007.

Det er ikke ulovligt at lave aftaler om skat mellem firmaer og regeringer, der må bare ikke være en konkurrencemæssig fordel. EU mener, at aftalerne mellem Apple og Irland netop har givet Apple en uretmæssig fordel, og at den har Apple haft længe.

Kæmpebeløb i spil

Det er ikke småpenge, Apple risikerer at skulle betale, hvis EU finder frem til, at der er foregået ulovligheder. Apple kan risikere at skulle betale de penge, de har sparet, tilbage, og Apple kan også risikere gigantiske bøder i milliardklassen.

Læs også: Dato for europæisk roaming-aftale fjernet fra nyt udkast

Der er endnu ingen overslag over, hvor meget det skulle dreje sig om, men en undersøgelse om skatteunddragelse i USA anslår, at i hjemlandet har Apple sparet op mod 9 milliarder dollars årligt ved at flytte penge ud af landet.

Selvom Apple er et af de absolut rigeste firmaer i verden, så kan det altså komme til at gøre ondt på Apple, hvis de skal betale mange milliarder euro tilbage.

Opdateringer i sagen

Emnet taget i betragtning, gik det hurtigt med fortsættelsen. mobilsiden fortsatte historien. 26/9/2014 gik vi videre med et indlæg omkring emnet Apple udgiver iOS 8.0.2 efter fejl med tidligere opdatering – Den finder du her. Få også seneste nyt om sagen her..