Apple rydder lagrene – gør klar til ny iPhone

Flere amerikanske Applestore-butikker er begyndt at sælge iPhone 3G uden abonnement. Der gættes på, at Apple vil rydde lagrene.

Apple rydder lagrene – gør klar til ny iPhone

iPhone 3G og et bundet abonnement til teleselskabet AT&T har gået hånd i hånd siden iPhone blev lanceret. Men nu er en række af Apples butikker i USA begyndt at sælge iPhone 3G uden abonnement.

Skønt mobilerne stadig er låste til AT&T’s netværk er det teknisk muligt at låse dem op, så de fungerer med andre operatører.

Der spekuleres i, at Apples pludselige holdningsændring skyldes, at firmaet vil rydde lagrene af iPhone 3G inden en ny udgave af iPhone præsenteres. Rygtesmedene på nettet mener at vide, at en ny iPhone vil blive afsløret i juni måned – samtidig med at iPhone OS 3.0 frigives – og at den vil være udrustet med et bedre kamera og mulighed for at optage video.

Herhjemme kræves der stadig binding, enten hos Telia eller Sonofon, hvis man vil købe en iPhone 3G. 

Flere nyheder om temaet

Her finder du efterfølgende nyt og link til de seneste nyheder om temaet. mobilsiden gik videre med sagen. 26/3/2009 gik vi videre med en ny vinkel på temaet Guide: Sådan får du DVD-film på iPhone – Den finder du her. Se også de seneste nyheder om emnet her.