Apple sænker prisen på iMac, Apple TV og Mac Mini

Techgiganten har som rygtet lanceret en billigere iMac, og derudover nedsat priser på både Apple TV og Mac Mini.

Apple sænker prisen på iMac, Apple TV og Mac Mini

At mobilsiden i denne artikel bringer nyheder om prisnedsættelser på Apple computere kan måske for nogle virke mærkeligt. Dog har vi her på siden fortalt, at Apple præsenterer OS X Yosemite – enhver iOS brugers drøm samt at Apples “Kontinuitet” forener Mac med iOS 8 i efteråret

Techgiganten er nemlig til efteråret klar til at forene deres produkter bedre end nogensinde, og når der endelig er prisnedslag på udstyret, skal det da formidles videre.. 

For nogle uger siden gik der rygter på, at Apple ville lancere en billigere iMac eller nedsætte den nuværende i pris. Nu har techgiganten neddroslet den flotte 21,5” Apple iMac til en 1.4GHz dual-core Intel i5 processor, 8GB RAM og 500 GB harddisk og skåret prisen ned til 8499 kr. 

De nuværende iMac-modeller er desuden alle blevet 500 kr. billigere. Derudover har den nemt oversete Mac mini computer fået en lille prisnyk, og billigste opsætning kan nu erhverves for 4599 kr. 

Sidst, men ikke mindst, har Apple også nedsat prisen på deres Apple TV boks som nu koster 749 kr. Den lille sorte boks til stuealteret er uden sammenligning bedste løsning for iOS-brugerne, men det er tvivlsomt om det lille prisnedslag kan skubbe til de billigere alternativer på markedet. 

Flere nyheder om Apple

Her finder du efterfølgende nyt og link til de seneste nyheder om temaet. mobilsiden fulgte op på sagen. 17/6/2014 fulgte vi op med nyheden; Få billeder fra din Windows Phone til Apple TV med AirPlay app’en[TIP] – Den kan læses her. Få også seneste nyt om emnet ved at trykke her..