Apple sagsøgt for at spærre uautoriseret reparerede iPhones – igen

Australiens forbruger- og konkurrencekommission sagsøger Apple for at have ubrugeliggjort iPhones, der blev repareret af uautoriserede værksteder.

Apple sagsøgt for at spærre uautoriseret reparerede iPhones – igen

Apple gik over stregen, da producenten bevidst ubrugeliggjorde hundredvis af iPhones med en såkaldt ”fejl 53”-popup, som var blevet repareret af uautoriserede værksteder.

Det mener den australske konkurrence- og forbrugerkommission, som derfor nu sagsøger Apple for at komme på kant med den australske forbrugerlov. Anklagen går på, at Apple bevidst gjorde kundernes iPhones ubrugelige ved at forhindre visse dele i iPhones i at blive repareret og udskiftet af uautoriserede værksteder.

Læs også: Apple bekræfter: iPhones spærres ved uautoriserede reparationer

iPhone-ejere, som fik udskiftet eksempelvis Touch ID-sensoren med en, som ikke matchede den, som var installeret fra fabrikken, blev låst ude af deres iPhones med den omstridte ”fejl 53”-popup. Samtidig ophævede Apple også kundernes garanti, hvis telefonerne var blevet repareret af en tredjepart.

Apples praksis, som ifølge myndigheden fandt sted i perioden september 2014 til februar 2016, var altså ikke i orden, lyder det i søgsmålet.

“Retten til garanti omfattet af den australske forbrugerlov eksisterer uafhængigt af enhver producents garanti og ophører ikke, bare fordi en forbruger får varer repareret af en tredjepart,” siger formand i Australiens konkurrence- og forbrugerkommission Rod Sims.

“At nægte en forbruger deres garanti, blot fordi de har valgt en tredjepartsreparatør, har ikke kun betydning for kunderne, men kan også fraråde andre kunder fra at tage kvalificerede beslutninger om deres muligheder for reparation samt hvor de eventuelt får tilbudt en bedre pris end hos producenten,” tilføjer han.

Læs også: Apple ramt af massesøgsmål efter “fejl 53”-ramte iPhones

Det centrale i myndighedens søgsmål mod Apple er ikke Apples spærring af Touch ID-reparationer, men derimod skærmpaneler, som var omfattet af samme begrænsning. Det samme var kabler og komponenter til at sikre vandbestandigheden i Apples iPhones.

Australiens konkurrence- og forbrugerkommission kræver derfor en bødestraf på et endnu ukendt beløb, et forbud, en erklæring, et påbudt regelsæt, et rettelsesblad og udgifterne ved søgsmålet dækket.

Ikke første søgsmål over ”fejl 53”-popup

Det er ikke første gang, at Apple bliver ramt af et søgsmål oven på sin praksis med først at ubrugeliggøre iPhones med udskiftede komponenter fra uautoriserede værksteder for derefter at ophæve den lovpligtige garanti.

Blot få dage efter Apples ”fejl 53”-popup stjal alle overskrifterne i starten af 2016, blev Apple ramt af en massesøgsmål og et krav på 33 millioner kroner i erstatning. Apple vandt dog hurtigt den stridighed, da dommeren vurderede, at der ikke var belæg for søgsmålets påstande. Denne gang er det dog en lidt anden modstand, Apple står over for.

Historiens videre forløb

Siden redaktionen publicerede denne nyhed er der kommer nyt i sagen. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. 24/3/2017 postede redaktionen en ny vinkel med sagen; Indledende salg af high-end iPhone 8 bliver stærkt begrænset – Den finder du her. Meget er sket siden. Klik her for at læse seneste nyt om emnet..