Apple, Samsung, HTC, Sony og RIM sagsøges på én gang

Nyt patent, ny retssag, det er ikke første gang det lyder sådan, men denne gang er sagen lidt anderledes.

Apple, Samsung, HTC, Sony og RIM sagsøges på én gang

Apple, Samsung, HTC, Sony, RIM og LG er alle sammen netop blevet sagsøgt på én gang. Det er ikke ret ofte indenfor telebranchen at så mange producenter bliver sagsøgt på en gang, og søgsmålet er da også en bred en af slagsen.

Det er firmaet Graphics Properties Holdings der har startet søgsmålet mod de mange producenter. Det hele går i alt sin enkelthed ud på at, Graphics Properties Holdings har fået godkendt et patent der omhandler Grafiske beregninger, det skriver techworld.com.au.

Selve patentet er kun lige blevet godkendt, og allerede dagen efter udfyldte firmaet søgsmålet mod de mange producenter.

De berørte enheder som søgsmålet henviser til er blandt andet: Apples iPhone, Blackberry Touch,  HTC EVO, LG Thrill, Samsung Galaxy S II og Sony Ericsson Xperia Play.

De første dele af patentet blev der allerede ansøgt om tilbage i 2003, og er altså nu blevet godkendt til brug, hvilket man må sige det er blevet, du kan læse mere om selve patentet HER.