Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apple satser stort på Augmented Reality

Apple satser stort på Augmented Reality

Ifølge Business Insider er AR-teknologien næste store plan for Apple, og det gælder både på mobilen og måske også i form af et sæt Apple-briller.

Opfattelsen af virkeligheden ændres hele tiden i mobilverdenen. Vi har set et par futuristiske smart-briller fra Google, forskellige VR-Headset til film og gaming fra. bl.a. Samsung og også Microsoft arbejder på et sæt linser, der kan ændre måden vi ser omverdenen på.

Når alle de store er med på beatet inden for virtual- og/eller augmented reality, kan det måske undre, hvorfor en kæmpe spiller som Apple endnu ikke er hoppet med på denne vogn.

Men det gør de så også nu - i hvert fald hvis man skal tro en kilde hos Business Insider. Ifølge dem arbejder Apple på at integrere Augmented Reality, en form for udvidet virkelighed, i deres kamera-app til iOS.

Læs også: Google Daydream View: Virtual Reality på en ny måde

På den måde kan man f.eks. få informationer direkte på skærmen om en bygning, man vil fotografere, eller måske opdage “gemte ting”, på samme måde som eksempelvis det famøse Pokémon GO fungerer ved.

Apple har allerede lavet samarbejdsaftaler og opkøbt flere forskellige virksomheder, der arbejder inden for dette virkeligheds-felt, og senest gjorde opkøbet af firmaet FaceShift det muligt at tilføje en endnu bedre ansigtsgenkendelse til kameraet.

Udviklingen af kameraets evner inden for augmented reality vil naturligvis foregå løbende, og hvornår man kan tale om reel smart og brugbar AR-evne er svært at forudsige.

Se også: Ny Google App: Prøv Virtual Reality på din iPhone [TIP]

Det er dog sikkert, at så snart Apple åbner og for, at udviklere kan inkorporere teknologien i deres applikationer, så bliver det for alvor spændende.

Udover en reality-opdatering til kamerasoftwaren, så arbejder Apple, ifølge Business Insider, også på et sæt fysiske reality-briller, der skal kunne forbindes til din iPhone og give dig alt dit indhold, ja lige for næsen af dig.

Fremtidsudsigten til et sæt briller fra Apple synes dog endnu længere, og efter alt at dømme skal vi ikke gøres os forhåbninger om et par Apple Glasses før omkring år 2018.

Alt andet lige bliver det dog interessant at se, hvordan Apple, der er historisk kendt for smarte og innovative produkter, vælger at gøre brug af augmented, virtual og alle andre former for reality.

Læs denne: Facebook arbejder på social 'virtual reality'

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies