Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apple skrotter den ene af tre planlagte iPhone 7-modeller

Apple skrotter den ene af tre planlagte iPhone 7-modeller

Apple planlagde at lancere tre varianter af iPhone 7, men den ene er blevet skrottet få måneder før afsløringen ifølge avisen The Nikkei.

Den store iPhone 7 med et enkelt bagkamera bliver angiveligt ikke til noget.
Den store iPhone 7 med et enkelt bagkamera bliver angiveligt ikke til noget.
Foto: YouTube.com

Hvis du har fulgt med i de seneste måneders mange rygter om Apples kommende iPhone 7, kan du ikke undgå at have bemærket, at der har floreret utroligt mange modstridende oplysninger, som har været svære at blive klog på.

Nu kan den japanske finansnyhedsside The Nikkei give en årsag til de mange forskellige rygter, der har meldt om både tre nye iPhone 7-modeller og kun to som normalt.

Læs også: Bliver iPhone 7 afsløret den 7. september?

Ifølge en kilde har der ganske rigtigt været tre iPhone-modeller i omløb, hvor to af dem har været de normale varianter, der har fået navnene iPhone 7 og iPhone 7 Plus. Den tredje model er en iPhone 7 Pro, som Apple tidligere på året gik med planer om at lancere sammen med de to førnævnte modeller.

I løbet af årets andet kvartal - altså enten i april, maj eller juni - besluttede Apple dog på mærkværdig vis at droppe alle planer om at lancere em tredje iPhone-model. Forskellen mellem en iPhone 7 Plus og iPhone 7 Pro ville blot være, at den ene har et enkelt bagkamera, mens der er et dobbelt bagkamera på den anden.

Læs også: Nyt billede viser iPhone 7 Plus i fire forskellige farver

Derfor har Apple angiveligt besluttet at sløjfe den store iPhone med et enkelt bagkamera - den som går under navnet iPhone 7 Plus, hvilket er højst usædvanligt. Apple har nemlig ikke før aflivet et produkt med så kort tid op til lanceringen. Det kan altså vidne om en stor usikkerhed hos Apple om, hvordan firmaet skal tackle de forhindringer, der har været i år.

”Dette er aldrig sket før. Før i år har Apple aldrig foretaget ændringer i iPhonens produktlinje få måneder før lanceringen. Det har været et svingende år for Apple,” lyder det fra kilden.

På nuværende tidspunkt er det dog uklart, om den 5,5” store iPhone 7 med dual-kameraet bliver markedsført som en iPhone 7 Plus eller Pro. Det betyder i og for sig ikke det helt store udover de forskellige signalværdier, der ligger i de to navne. Det er samtidig uvist, om Smart Connector-funktionen med de små kontaktstik på bagsiden fortsat bliver ført ud i livet på den 5,5” store iPhone 7, nu hvor der er ændret i årets portefølje.

De to scenarier, der kan komme til at udspille sig, er altså omtrent:

  • Apple lancerer en 4,7" iPhone 7 og en 5,5" iPhone 7 Plus med det dual-kamera, som iPhone 7 Pro blev rygtet til at få, eller at
  • Apple lancerer en 4,7" iPhone 7 og en 5,5" iPhone 7 Pro med et dual-kamera, der erstatter iPhone 7 Plus.
Næste spørgsmål er så, om Apple overhovedet bruger navnet '7' i årets iPhones, eller om producenten i stedet gemmer det til næste år, hvor der sker markant større nyheder og hvor Apple har 10 års iPhone-jubilæum. Hvordan tror du Apples iPhone-portefølje kommer til at se ud i år, og hvilke navne vil Apple benytte? Giv endelig et bud i en kommentar herunder.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies