Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apple skrotter muligvis Lightning-porten i iPhone 8

Apple skrotter muligvis Lightning-porten i iPhone 8

Apple skrotter muligvis Lightning-porten i den kommende iPhone 8 og skifter den ud med USB Type-C-standarden, lyder det fra avisen Wall Street Journal.

Foto: Getty Images

I den næste iPhone 8 skal du muligvis til at bruge et helt nyt stik, hvis du ikke allerede har Apples seneste MacBook. Står det til avisen Wall Street Journal, ser Apple nemlig ud til at tage skridtet mod en standardiseret port ved at gå fra Apples egen Lightning-port til den vendbare USB Type-C, der ses i flere og flere smartphones.

Ifølge avisen vil næste generations iPhone nemlig inkludere en ”USB-C-port til ledningen og andre enheder i stedet for firmaets oprindelige Lightning-stikforbindelse”.

Læs også: Apple-analytiker: iPhone 8 får 'revolutionerende' 3D-frontkamera

Avisens udlægning af, hvad der sker til efteråret, kan synes en anelse uklar, men tolkes af blandt andet The Verge som at Apple siger farvel Lightning-porten. Citatet kan dog også tolkes som at det kun er USB-A-stikforbindelsen i ladekablet, som tilsluttes strømadapteren, der skiftes ud og altså ikke selve Lightning-porten.

Sådan ser ladekablet ud nu. Diskussionen går på, om Apple udskifter USB-A- eller Lightning-delen - eller endda begge.
Sådan ser ladekablet ud nu. Diskussionen går på, om Apple udskifter USB-A- eller Lightning-delen - eller endda begge.

På hjemmesiden Reddit går diskussionen også lystigt om, hvorvidt inkluderingen af USB Type-C betyder et farvel til Lightning-porten eller ej. En bruger foreslår blandt andet, at Apple beholder Lightning-porten i iPhone 8, men at den anden ende af ladekablet ændres til USB Type-C ligesom den ovenstående tolkning.

Dermed vil den kommende iPhone 8 også passe sammen med Apples MacBook-computere, der har USB Type-C-porte. I dag er situationen nemlig den, at hidtidige iPhones, hvis ladekabel der har det klassiske USB-A-stik i den anden ende, ikke passer sammen med den nyeste MacBook, der kun har USB Type-C-porte.

Læs også: iPhone 8 får en 5,8" skærm med virtuelle funktionstaster

Der ligger altså flere muligheder foran Apple, men en ting er sikkert. USB Type-C kommer til at blive en del af iPhone 8 på den ene eller anden måde. Om det kommer til at erstatte Lightning 100 %, er endnu for tidligt at sige.

Apples Lightning-stik blev introduceret i iPhone 5 tilbage i 2012 og var en stor forbedring fra det tidligere 30-pin-stik, som Apple benyttede forinden. Det faldt naturligvis ikke alle iPhone-ejere ind, at det indkøbte tilbehør nu ikke længere passede til kommende iPhones, og nu kan situationen altså muligvis gentage sig.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies