Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apple-stifter: Apple bør droppe lukkethed

Apple-stifter: Apple bør droppe lukkethed

Steve Wozniak, der i sin tid stiftede Apple i fællesskab med Steve Jobs, mener Apple bør droppe deres lukkethed.

Mange mener, at Apple kører med for lukkede standarder og bør åbne mere op i forhold til omverdenen. Men nu kommer synspunktet også fra medstifteren af Apple Steve Wozniak.

Han skulle ifølge ITNews have udtalt ved et arrangement i Sydney, at Apple stadigvæk har muligheden for at åbne arkitekturen i selskabets telefoner, computere og tablets hvilket vil være til gavn for masserne.

Wozniak var også i hans tid i Apple fortaler for mere åben teknologisk-tilgang – han forlod Apple i 1985.

Steve Wozniak mener, at Facebook og Google er gode eksempler på hvordan man kan interagerer med tredjeparts-applikationer.

Jobs og Wozniak havde også forskellige synspunkter da de arbejdede sammen i Apple.

-”Steve Jobs ønskede kun to porte – en printer og et modem er alt, hvad folk har brug for. Han lavede aldrig udvikling, han skrev aldrig et program, han kom aldrig derfra, hvor jeg kom,” sagde Steve Wozniak ifølge ITNews.
  

Kilde: Computerworld.dk

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies