Apple stopper salget af iPhone 3G

Det er ikke længere muligt at købe iPhone 3G i Apple Store. Alt tyder på, at Apple lader op til lanceringen af fjerde generation iPhone.

Apple stopper salget af iPhone 3G

Tirsdag efter pinsen var det pludselig ikke længere muligt at købe iPhone 3G i Apple Store.

“Select”-knappen i købsfunktionen forsvandt, så det nu kun er muligt at købe den nye og hurtigere version iPhone 3G S.

Det puster selvfølgelig til rygterne om, at Apple snart lancerer den næste version af iPhone.

Det er nemlig usandsynligt, at Apple vil sælge tre iPhone-versioner samtidigt, og når der kommer en ny version på markedet, betyder det typisk døden for ældre modeller.

Apple-event lige rundt om hjørnet

Der er sat en dato på Apples næste event, hvor vi højst sandsynligt bliver præsenteret for fjerde generation af iPhonen.

Du kan selvfølgelig følge eventet mandag den 7. juni klokken 19 her på Mobilsiden.dk. Hvis du vil følge eventet, kan du tilmelde dig begivenheden på Facebook her.

Apple har dog som sædvanligt ikke bekræftet, at der er en ny iPhone på vej.

Læs mere:
– Datoen er sat for Apples næste event 
– Uvidst om iPhone-udsalg rammer Danmark
– Her er Apples næste iPhone

Mere om temaet

Siden denne artikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden holdt fast i sin interesse i tematikken. Allerede d. 26/5/2010 fulgte vi historien op med en artikel med fokus på Uvist om iPhone-udsalget rammer Danmark – Du finder den her. Se også seneste nyt om tematikken her.