Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apple taber terræn i Kina - Samsung på toppen

Apple taber terræn i Kina - Samsung på toppen

Apple sad på mindre end 10 procent af smartphone-salget i Kina i tredje kvartal og dumper ned som nummer seks. Samsung topper listen.

Apple har været særdeles dygtige til at erobre store markedsandele i Amerika og i Europa, men det kniber med at opnå samme resultat i Kina - verdens største mobilmarked.

I tredje kvartal faldt iPhone-producenten således ned som sjettebedst på det kinesiske smartphone-marked, skriver Reuters.com.

Ifølge analysehuset IDC er Apple dermed trådt to pladser tilbage i forhold til resultatet fra andet kvartal.

Apples andel i tredje kvartal ligger under 10 procent, men IDC forventer, at det vil gå den anden vej igen, når iPhone bliver frigivet i december.

Samsung og Lenovo indtager stadig de to øverste pladser i Kina, mens kinesiske Coolpad er hoppet op som nummer tre. Fjerde- og femtepladsen går til ZTE og Huawei.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies