Apple-tablet afsløres

Apple-event i januar byder ifølge Wall Street Journal bl.a. på afsløringen af deres ventede tablet.

Apple-tablet afsløres

Selvom Apple ikke deltager på CES-messe i Las Vegas, stjæler firmaet stadigvæk en masse overskrifter verden over. Wall Street Journal skriver også, at Apple gør klar til en stor event d. 27. januar med annoncering af nye produkter.

Apple vil formentlig afsløre en tabletcomputer, der enten får navnet iTablet eller iSlate. Rygterne siger, at tabletten vil have en 10- eller 11-tommer skærm, der vil gøre det muligt at se film og tv-serier på farten samt spille spil, surfe nettet og endda læse elektroniske bøger og aviser á la Amazon Kindle.

Wall Street Journal skriver, at Apple officielt vil annoncere den længe ventede gadget ved en presseevent i San Francisco den 27. januar, og at den vil kunne købes allerede fra slutningen af 1 kvartal 2010.

Umiddelbart vil prisen for tabletten angiveligt blive omkring 1.000 dollars, eller omkring 5-6.000 danske kroner.

Vi følger sagen og opdaterer historien lige så snart, der er noget nyt at fortælle.

Opfølgning på historien

Ties kan hvad ties kan, men ikke i denne sag. mobilsiden kunne ikke lade være. 6/1/2010 blev fortællingen ført videre med en artikel der omhandler Nokia: Apple skal stoppe import af iPhone og Mac – Historien bringes videre her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt om sagen..