Apple tilbagekalder opladere i Danmark: Kan give stød

Visse opladere til iOS-enheder samt til nogle Mac-computere kan give stød og tilbagekaldes nu. Se her om du er berørt.

Apple tilbagekalder opladere i Danmark: Kan give stød

Din Apple-oplader til din iOS-enhed eller Mac-computer gemmer måske på en ubehagelig overraskelse: Nemlig risikoen for at kunne give dig stød.

Det kan Apple på sin hjemmeside nu konstatere, og derfor tilbagekalender den store it-gigant nu alle berørte opladere til visse iOS- og Mac-enheder samt fra Apple World Travel Adapter Kit helt tilbage fra 2003 uden at specificere hvilke modeller og produkter det helt konkret omfatter.

Læs også: Apple slår regnskabsrekord trods stagnerende iPhone-salg

Hvis din Apple-oplader er designet til at fungere i Europa (og dermed Danmark), Australien, New Zealand, Korea, Argentina eller Brasilien og er leveret i perioden 2003 til 2015, kan du være berørt af en fejlbehæftet oplader – også kendt som strømforsyningen til stikkontakten.

Du kan selv tjekke, om din oplader er ramt af fejlen og dermed kan tilbagekaldes ved at tage delen med benene af resten af strømforsyningen. Hvis der står 4-5 eller ingen tegn på indersiden af opladeren, er den ramt af fejlen. Hvis der derimod står områdekoden EUR, KOR, AUS, ARG eller BRA, er der tale om en redesignet udgave, som ikke kan give stød.

Læs også: Mange USB Type C-kabler og -adaptere kan være farlige

Du har tre muligheder for at få udskiftet en fejlbehæftet Apple-oplader: Enten ved at kontakte en af de mange Apple-autoriserede serviceudbydere rundt omkring i landet, ved at kontakte Apples kundeservice eller endnu nemmere ved at udfylde oplysningerne på denne side lavet i forbindelse med udskiftningen af opladeren.

iPhone-oplader har før givet problemer

Det er ikke første gang, at opladere giver Apple problemer. For halvandet år siden måtte firmaet trække en lang række 5W-opladere tilbage til iPhone 3GS, iPhone 4 og iPhone 4s fra perioden oktober 2009 til september 2012, fordi der var en risiko for, at de kunne overophede.

Læs også: Apple tilbagekalder adapter

Denne gang ser opladere til iPhones dog ud til at være sluppet, da de berørte opladere denne gang ser ud til at være de større af slagsen med aftageligt, der kan levere op til 12W.

Mere nyt om emnet

Siden vi kørte denne artikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden kunne ikke lade være. d. 13/1/2016 fulgte vi historien op med nyheden om iOS 9.3 beta udgivet: Her er alle nyhederne – Følg det videre forløb her. Se også seneste nyt om tematikken ved at trykke her..