Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apple tror på kæmpesucces til ny iPhone

Apple tror på kæmpesucces til ny iPhone

Æblefirmaet er på storindkøb hos underleverandører forud for lanceringen af iPhone 6’ afløser.

Meget tyder på, at Apple selv tror på rekordsalg af den kommende iPhone. Kilder tæt på Apples produktionspartnere indikerer nemlig, at Apple bestiller komponenter til mellem 85 og 90 millioner styks nye iPhones.

Ordren er en ny rekord for den californiske tech-kæmpe, som slår sin egen bestillingsrekord fra forrige år med næsten 20 procent. Dengang blev ordren estimeret til mellem 70 og 80 millioner iPhone 6 og iPhone 6 Plus.

Se også: iPhone 6 og iPhone 6 Plus slår salgsrekord

En iPhone 6 med klikbar skærm

iPhone 6’ afløser vil givetvis hedde iPhone 6s, og vil, som hos tidligere s-mobiler kun bringe subtile designændringer i forhold til forgængeren.

Skærmen rygtes derfor til at ramme samme mål som iPhone 6 og 6 Plus, med henholdsvis 4,7” og 5,5” display.

Men hvor skærmene vil se ens, vil trykresponsen være en anden. Det tyder nemlig på at Apple vil integrere samme klikkende Force-touch teknologi i displayet, som i Apple Watch og de nyeste MacBook. Det vil give skærmen en anden trykrespons end i sædvanlige touch-skærme.

Vildt hurtigt kamera

Seneste rygter peger samtidig på en stor opgradering af kameraets opløsning fra 8 til 12 megapixels. De flere pixels vil ledsages af endnu hurtigere elektronik som vil tillade optagelser i 4K med 240 billeder/sekund.

Det betyder at du vil kunne benytte dig af op til 10x slowmotion og fortsat have ultrahøj opløsning, hvor den forrige iPhone 6 må nøjes med almindelig HD.

Læs også: iPhone 6s får lynhurtig dataforbindelse og 12 MP kamera

En lille overraskelse

Til de kommende iPhone 6 og 6 Plus afløsere, peger visse rygter på en opdatering til Apples plastmobil iPhone 5c.

Foretrækker du de kompakte iPhones med 4 tommer skærm som iPhone 5s og 5c, vil der derfor omsider være en ny model at vælge imellem

Hvornår den nye iPhones vil debutere er endnu uvist, men timingen af ordren falder godt i tråd med Apples lange tradition for september-lanceringer.

Se også: Sådan kan iPhone 6C komme til at se ud

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies