Apple truet af amerikansk importforbud

Komponentproducenten Qualcomm vil have indført amerikansk importforbud mod Apples iPhone.

Apple truet af amerikansk importforbud

En ny patentkrig med Apple som nøgleaktør er under opsejling.

Det er den førende chipproducent Qualcomm der nu kræver, at den amerikanske handelskommission (ITC) forbyder importen af Apples iPhones for brud på Qualcomms patentrettigheder. Det skriver Bloomberg.com.

Anklagens stridspunkt er sidste uges beslutning fra Apple om ikke at betale licenser for brug af Qualcomms patenter. Apples licensindbetalinger vurderes til at løbe op i flere mia. kroner årligt, et beløb som Apple mener er unfair i forhold til de eksisterende regler for patentlicensering.

Får Qualcomm medhold i sit amerikanske importforbud, vil Apple ikke længere kunne importere iPhones og iPads som i dag benytter sig af Qualcomms LTE-teknologi. Apple har dog siden iPhone 7 modellen benyttet sig af et miks af underleverandører, hvor både Intel og Qualcomm har bidraget med deres respektive LTE-antenneteknologi.

Se også:  Nokia og Apple genoptager patentkrig og sagsøger hinanden

Qualcomm er ikke bare førende indenfor mobilprocessorer, deres forretningsmodel beror også på massiv licensudstedelse til deres store patentportefølje indenfor mobil netværksteknologi.

Lykkedes det for Apple at omgå Qualcomms krav, vil det bane vejen for at andre mobilproducenter, som eksempelvis Samsung, fremover også vil sløjfe indbetalingerne.

Qualcomms krav er det seneste træk i den eskalerende tvist mellem de to tech-giganter, hvor flere verserende retssager i USA i disse dage bliver afklarede i de amerikanske domstole.

I 2013 fik ITC indført et midlertidigt importforbud mod HTC One. Dengang var det Nokia der fik handelskommissionen til at indføre forbuddet på grund af patentstridig teknologi fra Qualcomm i HTC One-mobilen.

Læs også:  Apple-patent kan forhindre dig i at fotografere

Sidste nye om historien

Næste interessante historie om sagen kom frem. mobilsiden har holdt fast i temaet. 3/5/2017 gik vi videre med et indlæg omkring emnet Apple seneste regnskab: både godt og mindre godtKlik her for at læse artiklen.. Tjek også seneste nyt om emnet ved at klikke her..