Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apple TV skal forenes med Apple-familien

Apple TV skal forenes med Apple-familien

Ny BETA af software til Apple TV afslører, at Apple arbejder på at bringe nogle af de smarte “Kontinuitet”-funktioner til stuen.

Da Tim Cook & Co. gik på scenen, for at løfte sløret for iOS 8 og OS X Yosemite, var en af de store nyheder “Kontinuitet”. Apple har nemlig arbejdet på at koble deres produkter endnu bedre sammen, så man eksempelvis kan klare både sms-beskeder og almindelige telefonopkald fra Mac via iPhone.

Apples "Kontinuitet" forener Mac med iOS 8 i efteråret

Apple TV boksen fik ingen opmærksomhed på WWDC 2014(Apples udviklerkonference), men ikke desto mindre så har techgiganten lige nedsat prisen til 749 kr. Derudover har udviklere, der tester nyt software til Apple TV, blevet mødt af en ny “Kontinuitet”-popup besked, der afslører, at Apple TV får noget funktionalitet derfra. Det skriver 9To5Mac.

Indtil videre så kan vi ikke sige noget om hvilke “Kontinuitets”-funktioner der er på vej til stuealteret, men det kunne nu være herligt hvis man kunne klare opkald, sms osv. direkte via Apple TV. 

Vi har dog erfaret, at “Kontinuitet”-funktionaliteten kræver Bluetooth 4.0 standarden, så derfor skal vi forvente, at det som minumum kun virker på 3. generations Apple TV når opdateringen er klar til offentlig udrulning.

Kilde: 9To5Mac

 
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Naggie21 20-06-2014 02:15:16

"Det kunne også være en nem måde at fortsætte musikafspilning til anlægget, når du kommer hjem fra arbejdet med høretelfonerne i ørerne."
Den funktion er i hvert fald lækker, ved samspillet mellem Google Music og Sonos.

0 0
Morten Rank 20-06-2014 08:22:41

Hej Naggi21.

Jeg har nu fjernet eksemplet da man siden iOS 4.2 i 2010 har kunne sende både musik, billeder, video gennem luften via Apples AirPlay teknolgi, der findes i både Apple TV og Airport Express, og som løbende er indbygget i adskillige musikanlæg og bærbare højtalere.

Man har siden iOS 5 i 2011 kunne skærmdublere alt hvad der foregår på iOS skærmen til Apple TV, så bliver spændende at se hvordan Apple har planer om at anvende disse "kontinuitets"-funktioner derpå.

Vh Morten Rank, mobilsiden.dk

1 0

Om brug af cookies