Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apple udgiver første offentlige iOS 11-beta

Apple udgiver første offentlige iOS 11-beta

Tidligere på ugen offentliggjorde Apple den første betaudgave af iOS 11, som du nu kan downloade til alle kompatible iPhones og iPads.

Apples kommende iOS 11-software kan nu downloades som den første offentlige betaudgave, så hvis du ikke kan vente på at se afprøve alle nyhederne indtil softwaren er færdig en gang til september, kan du allerede nu tage forhånd på glæderne.

Det kræver dog, at du har en kompatibel iOS-enhed, som understøtter den kommende software. I forbindelse med offentliggørelsen af iOS 11 ved dette års WWDC meldte Apple ud, at iPad 3, iPad 4, iPhone 5 og iPhone 5c ikke får iOS 11.

Læs også: Apple iOS 11 - her er de største nyheder

Hvis du til gengæld har alle nyere iPhones eller iPads, kan du komme i gang med den nye software ved at tilmelde dig Apple Beta Software Program via dit Apple ID. Her skal du hente en konfigurationsprofil for din enhed. Herefter genstarter din enhed, og derefter er det blot at gå ind i indstillinger og downloade den nye opdatering, der er tilgængelig - og så er du kørende med iOS 11-betaen. Husk inden da at lave en backup, hvis du vil beholde dit indhold i iOS 11.

Apple anbefaler desuden, at du ikke benytter din primære telefon til at prøve iOS 11 beta, da der kan forekomme fejl som i enhver anden betasoftware.

Her er nyhederne i iOS 11

Så hvad er nyhederne i den nye betaudgave af iOS 11? Apple har samlet en liste sammen, som består af følgende nyheder:

  • Kraftfulde iPad-funktioner, der giver endnu bedre multitasking, en ny dock, der kan tilpasses, Filer-app og dybere integration af Apple Pencil

  • Professionelle Fotos- og Kamera-funktioner, inklusiv nye Sløjfe- og Returner-effekter i Live Photos, der laver uafbrudte videosløjfer, og Lang eksponering der fanger tid og bevægelse

  • Siris nye herre- og kvindestemmer og endnu mere intelligens ud fra brug af Safari, News, Mail, Beskeder og flere

  • Ny oplevelse i App Store, der gør det endnu nemmere at opdage apps og spil end nogensinde

  • ‘Forstyr ikke’ under kørsel for at hjælpe bilister med at være fokuserede på vejen

  • Redesignet Kontrolcenter, der tilbyder yderligere tilpasning og hurtig adgang til ofte benyttede kontroller samlet på én side, og en ny låseskærm for en mere praktisk måde at se notifikationer på

  • Indendørskort i Apple Maps ved store lufthavne og indkøbscentre rundt omkring i verden og vejledning om vognbaneskift til at undgå at overse et sving eller frakørsel

Du kan se alle nyhederne i iOS 111 på Apples hjemmeside.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies