Apple vil forhindre sms’er bag rattet

Nyt patent fra Apple viser, at der kan være en indsats på vej mod billister, der ikke kan undvære mobilen under kørslen.

Apple vil forhindre sms’er bag rattet

De fleste billister er fint bekendt med færdselslovens §55a, der udtrykkeligt forbyder brug af håndholdte telefoner under kørslen. Alligevel uddeler lovens lange arm jo stadig bøder til dem, der endnu ikke følger reglementet. Det er jo op til den enkelte at bestemme, om han/hun vil følge loven eller ej.

Apple mobilbetalings-løsning rører igen på sig

Det kan techgiganten Apple være på vej til at lave om på. De er netop blevet tildelt et patent ved navn “Driver handheld computing device lock-out”(udelukkelse af billistens håndholdte computer enhed under kørsel), der skal forhindre billisten i at sms’e og andet under kørslen. Det skriver AppleInsider.

Apple patenterer sikker sms-skrivning

Som udgangspunkt er der 2 metoder beskrevet i patentet, som altså skal kunne blokere funktioner. Den første bruger indbyggede sensorer i iPhone til at afgøre, om vedkommende sidder bag rattet. Den anden metode hviler istedet på sensorer i bilen, der kan blokere telefon-funktioner, når vedkommende sidder bag rattet. 

Pioneer snart klar med CarPlay integration

Apple har allerede introduceret deres CarPlay-teknologi, der giver føreren håndfri betjening af funktioner som iMessage, Telefon, Musik og Kort delen. Fremadrettet er det op til 3. partsudviklerne, at få deres apps gjort klar til CarPlay. Når det sker, så vil de tilpassede apps automatisk dukke op på skærmen i bilen.

For en god ordens skyld skal jeg nævne, at selvom Apple står under patentet, så er det på ingen måde ensbetydende med, at vi nogensinde ser funktionaliteten indbygget i iOS.

Kilde: AppleInsider.