Apple vil have mindre simkort

Apple har foreslået en ny og mindre SIM-kort standard.

Apple vil have mindre simkort

Apple vil ikke alene have iPhone til at skrumpe. Nej, simkortet skal også være mindre.

Derfor har Apple for nyligt indgivet et forslag til en ny type af simkort.

Det nye kort skal være endnu mindre end den nuværende standard for micro-sim, som bruges i bl.a. iPhone og iPad. Det fortæller en talsmand for teleselskabet Orange til Reuters.

En talsmand fra den europæiske teleorganisation ETSI bekræfter at Apple har foreslået en ny standard for simkort, men beslutningen om at iværksætte en standardisering – en proces der kan tage mere end et år – er endnu ikke taget.

Teleselskaberne glæder sig over at Apple går gennem officielle kanaler, i stedet for at gå solo. Det skyldes naturligvis at Apple ikke længere er en lille spiller på mobilmarkedet, og har brug for operatørerne til at beholde de høje iPhone-salgstal.

Apple har, vanen tro, ikke kommenteret begivenhederne.

Det næste i sagen

Næste kronologiske artikel om sagen finder du her. mobilsiden fortsatte historien. d. 18/5/2011 gik vi videre med temaet i artiklen om Fem apps til brug i bilen – Den videre beretning kan læses her. Sidste ord er ikke sagt. Tjek seneste nyt her.