Apple vil måske styre hjemmet med iOS 8

Forud for den kommende konference dukker der pludselige nye rygter op omkring Apples planer på hjemmefronten.

Apple vil måske styre hjemmet med iOS 8

Derfor skal du bruge din iPhone som fjernbetjening til Apple TV. Det tip blev for nyligt lagt på Mobilsiden.dk, da æblemobilen og andre iOS enheder klart fungerer som den ultimative fjernbetjening til Apple TV boksen. 

Nu forlyder der nye rygter om, at Apple vil præsentere en ny platform, så iOS enhederne i fremtiden kan styre adskillige apparater i hjemmet som lys, alarmsystemer og måske andre hårde hvidevarer. Det skriver The Financial Times via MacRumors.

Samsung vil styre hjemmet gennem ny applikation

Ifølge kilderne så vil producenter skulle blåstemples på samme måde, som Apple har gjort siden 2005 med “Made for iPod/iPhone/iPad” licenceringen. Derudover skal platformen præsenteres som del af iOS 8, der jo forventes lanceret d. 2. juni, når Apples udviklerkonference åbner.

Vi har naturligvis givet vores forventninger til WWDC 2014, samt hvad vi mener at Apple bør være klar med, for at følge konkurrencen. Det er ikke overraskende, at rygterne tager til, men hidtil har de ikke peget i retning af en fjernbetjent hjemmefront, så det er vi naturligvis spændt på at se, om det holder stik. 

Da Apple for nyligt har indtaget bilerne med CarPlay, og med iOS 7 indbygget deres positioneringsteknologi iBeacon, så er det slet ikke utænkeligt, at der kan være et tiltag til hjemmefronten på vej fra Tim Cook & Co.

Kilde: The Financial Times via MacRumors

 

Seneste nyt

Siden vi publicerede artiklen er der kommet nyt i sagen. mobilsiden kunne ikke slippe temaet. Allerede d. 26/5/2014 bragte vi nyt i sagen med en artikel omkring Har alderen gjort Apple mere brugervenlig? – Følg det videre forløb her. Redaktionen fastholder fokus. De sidste nyheder ser du her.