Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apple vil opdatere hele MacBook serien næste måned

Apple vil opdatere hele MacBook serien næste måned

Dette års WWDC udviklermesse ser ud til at byde på langt flere nyheder end sædvanligt.

Hvor Apple igennem de seneste år har haft for sædvane at nøjes med at benytte forsommerens WWDC-udviklermesse til at introducere ny iOS og MacOS software, ser det i år ud til at en del hardware også er på vej.

Ifølge kilder hos Bloomberg, står samtlige af Apples MacBooks til at blive opdateret. Nye processorer fra Intels nyeste Core-generation er altså angiveligt på vej til både retina Macbook, Macbook Pro samt Macbook Air-serien. Det skriver the Verge.

Fremtiden så tidligere usikker ud, for Apples Macbook Air, men den står til at blive opdateret - et nyt skarpere display synes dog ikke at ligge i kortene.

Se også:  Mac-Trick: Sådan tager du bedre screenshots [TIP]

Opdateringerne er ifølge kilderne ikke revolutionerende, men vil adressere noget af den kritik der tidligere har været vendt mod Apples nyeste laptop-produkter, som på visse punkter er sakket agterud i forhold til alternativerne fra PC-verdenen.

For Macbook Air og retina Macbook vil det give et mærkbart løft da disse modeller bygger på platforme med over henholdsvis 1½ og 2½ år på bagen.

Apples WWDC-messe begynder den 5. juni og vil ifølge den træfsikker Apple-analytiker Ming-Chi Kuo også være scenen for offentliggørelsen af to nye produktklasser fra Apple: en ny kantløs iPad samt en Apple-variant af hjemmeassisterne Google Home og Amazon Alexa.

Se også:  Analytiker: Disse nyheder præsenterer Apple ved WWDC

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies