Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apple vs. Samsung: Apple taber nyt slag

Apple vs. Samsung: Apple taber nyt slag

Den californiske domstol afviser Apples krav om, at forbyde salg af produkter fra konkurrenten Samsung.

Det seneste slag i patentkrigen mellem Apple og Samsung er vundet af Samsung. Det skete i en californisk retssal i San José. Her afviste dommerne Apples krav om at udstede forbud mod salg af en række smartphones fra konkurrenten Samsung. Det skriver Politiken.dk.

Domstolen i San José i Californien, som netop har afvist Apples krav om salgsforbud er den sammen, som i august dømte Apple til at betale en erstatning på hvad der svarer til omkring seks milliarder kroner for at have brugt funktioner, som Apple har patent på. Den sag har Samsung dog appelleret dommen på, ifølge BBC News, så den er endnu ikke endeligt afsluttet.

 - ”Mobiltelefonerne i denne sag indeholder en bred vifte af funktioner, af hvilke kun en lille del er dækket af Apples patenter,” sagde dommer Lucy Koh, som også afsagde dom i den oprindelige sag fra i sommer.

Apple har tidligere indgået en patent-aftale med HTC, som går ud på ingen af firmaerne vil sagsøge hinanden i ti år i ti lande.

 - Apple og HTC indgår patentforlig

De seneste afgørelser lader til, at Apple får sværere og sværere ved at overbevise domstolene rundt i verden, at patentkrænkelserne skader deres salg m.m.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Thomas Larsen 19-12-2012 12:17:42

Ja, lige for at få et par ting på de rene, så var sagen meget ensidig, Apple var den primære vinder, hvor juryen har afgjort at Samsung skal betale omkring en milliard dollars for en masse patenter som Samsung havde forbrudt sig imod.

Der er selvfølgelig en masse "underpunkter" af sagen som gik både den ene og den anden vej, men samsung tabte også alle deres påstande om at Apple havde forbrudt sig mod deres patenter.

Med den dom i hånden har Apple selvfølgelig været inde og få et salg og importsforbud mod telefonerne.

Samsung derimod, efter at have hørt om at blandt andet Jury-formanden havde ignoreret jury-instrukserne og andre gode ting, går så ind og gerne vil have en høring på juryen fordi de mener at Jury-formanden er inhabil.

De finder blandt andet også ud af at han har været i en sag mod Seagate (hvilket han ikke nævner) og den del bruger Samsung så som argument for at have denne høring.

Det møde har de så haft hvor Apple er blevet nægtet deres salgsforbud, hvilket man kan kalde et "Win" for Samsung, de skal dog stadigvæk af med en masse penge i forbindelse med denne dom (Der har dommeren dog indikeret at der har været nogle grove regnefejl som der skal rettes i det endelig beløb).

Samsung blev også nægtet høringen omkring juryen, hvilket er ærgeligt, men måske forventet, retssystemet i USA gør det meget svært at plante tvivl omkring juryen i sager.

Argumentet er mere eller mindre at enten skulle Samsung have fundet ud af at han ikke talte sandt, og at han i fremtiden ville ignorere jury-instrukserne og instruere juryen i materialet.

Eller også så skulle Samsung mere eller mindre bevise uden tvivl at sagen ville have endt til Samsung's fordel hvis det ikke var for juryen.

Det er lidt absurd argument, enten skal de kende til fremtiden eller også skal de bevise en eventuel fremtid som ikke eksisterer for at underminere juryen.

Det er dog selvfølgelig kun første slagsmål, det er nok at forvente at både Apple og Samsung vil anke sagen.

0 0

Om brug af cookies