Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apple Watch batteri: både godt og skidt

Apple Watch batteri: både godt og skidt

Ifølge Apples egne målinger skal du regne med at skulle lade dit Watch op mindst en gang om dagen. Men det kan også holde længere.

Apples første smartur er spækket med funktioner som fører din notifikationer til håndleddet og giver dig mulighed for at tale med Siri eller føre samtaler igennem uret. Det tærer naturligvis på urets strømreserver.

Læs også: Apple Watch prisen ude - Dyr, dyrere, grotesk

Skulle du glemme din trådløse Watch-oplader mens du er på farten, risikerer du at komme i strømnød inden dagen er omme. Ifølge Apples egne målinger, holder uret kun strøm i 18 timer - men det dækker over et aktivt brug.

Holder til en aktiv dag

Uret er designet til at levere en dags brug, hvilket Apple definerer som ¾ døgn plus søvn. De 18 timer inkluderer en aktiv hverdag med følgende aktiviteter:

  • Se på tiden 90 gange
  • 90 notifikationer
  • 45 minutters app-brug
  • En halv times træning med musikafspilning

Holder du igen med brugen af uret kan du strække urets levetid til to døgn. Anvender du uret udelukkende til at se klokken 5 gange i timen vil uret levetid strække sig til 48 timer. Lader du uret gå i strømspare-mode vil uret kunne strække sig til i alt 3 døgns brug.

Apples Watch kan dog også lænses for strøm på bare få timer hvis du konverserer meget eller tager på lange træningspas. Uret kan afspille musik i op til 6½ time, tracke træning i op til 7 timer og kan byde på en op til 3 timers taletid.

Sløv opladning

Skulle strømmen slippe op skal du regne med et længere pitstop ved stikkontakten. Den magnetiske hæftende oplader er 2½ time om at lade uret helt op, mens en kortere ladetid på halvanden time får urets reserver op på 80%.

Til Apples målinger skal medregnes, at de er baserede på den mindre 38mm model. Det større 42mm Watch indeholder et større batteri og kan derfor forventes at holde længere.

Dermed ser Apples Watch til at ramme driftstider som er sammenlignelige med smartwatches som Motorola Moto 360 og LG G Watch R. Sjatopladninger på farten vil dog tage væsentlig længere.

Læs også: Motorola Moto 360: Uret du ikke behøver [TEST]

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Steffen M 10-03-2015 23:46:35

Det mest almindelige skærmbillede brugerne vil se på deres iWatch :-D

http://i.imgur.com/Qe2ylXy.jpg

9 2
Dan Molberg 10-03-2015 12:07:34

Hvordan kan det være godt? Gear blev sablet ned for et dårligt batteri, og det kan holde uden problemer to døgn.

Hvis mit Gear S kun havde batteri til 18 timer ville jeg nok skille mig af med det, men som det er nu, oplader jeg det to gange om ugen.

Hvis jeg skulle kæmpe for at holde en dag er det jo ikke til nogen hjælp men kun en belastning, men hvad, jeg har ikke købt det for at se smart ud, så mon ikke der er nogle der kan leve med det.

14 6
Niels de Boissezon 10-03-2015 13:04:36

Hej Dan,

De 18 timer er for aktivt brug som beskrevet i artiklen - og for den mindre 38mm version. Jeg bruger selv en Moto 360 til dagligt, og den vil opnå omtrent samme korte driftstid ved samme brugsscenarie, men altså med et langt større 45mm kabinet.

Venligste hilsener,
Niels /mobilsiden.dk

6 0
Da Nizzel 10-03-2015 12:26:39

Ganske simpelt, så er det godt pga det er Apple !!!! Så skal man ikke tænke over hvad uret kan og ikke kan, for hvis ikke du køber et Apple watch med et forældet design og dårligt batteri, så er det jo "bare fordi du ikke har råd !!!!"

18 8
10-03-2015 16:45:54

Før folk begynder at bide mit hoved af: Jeg kan heller ikke forstå den der barnlige attitude med at "Hvis du ikke har det her fantastiske produkt, er det bare fordi du er misundelig og ikke har råd".

2 6
Da Nizzel 10-03-2015 19:12:16

"bare fordi du ikke har råd !!!!" var nu også ment som en joke pga den bliver hørt gang på gang.
Designet mener jeg stadig er gammelt, da de nyeste smartwatches er langt foran og Apple watch minder meget om Samsungs første galaxy gear.

11 1
TF 10-03-2015 19:33:56

Den "joke" er jo ved at være gammel og sjov har den vist ikke været i laaang tid, så find på en ny "joke"

2 9
10-03-2015 16:42:53

Du må være gået forkert. Det her er Mobilsiden, ikke YouTube-kommentarsektionen. Hvad med at du bare dropper den ligeså forældede attitude og gearer lidt ned.

3 7
N 10-03-2015 19:23:58

Jeg tror ganske enkelt at du er ny her på siden, ellers sovet i meget lang tid ;-)

8 0
11-03-2015 14:10:17

Selve siden er ikke ligefrem fremmed for mig, ej heller kommentarsektionen. Men det er først for nylig at jeg oprettede en profil.

0 0

Web-TV

Om brug af cookies