Apple Watch i guld bliver dyrt

En kendt tech-blogger forudser prisen på det gyldne Apple Watch, og det bliver alt andet end billigt

Apple Watch i guld bliver dyrt

Apple præsenterede sammen med iPhone 6 og iPhone 6 Plus også deres Apple Watch, som kommer i flere udgaver. En af dem er i guld, og den kan komme til at få en startpris på 5000 dollars.

Læs også: Apple Watch: Apple stormer ind på wearable-scenen

Forudsigelsen kommer fra John Gruber, der har tech-bloggen Daring Fireball, og han begrunder blandt andet sine overvejelser med, at Apple Watch ikke vil blive belagt med guld – det vil blive lavet af en legering med 18-karat guld, som er ekstra hårdfør.

Dermed er alene vægten af guldet i uret ganske mange penge værd, og han peger på, at traditionelle ure i guld af velkendte producenter som Rolex ofte er langt dyrere end et Apple Watch i guld vil være.

Læs også: Apple Watch skal lades hver dag

Gruber har også lagt mærke til, at Apple ikke på noget tidspunkt har kaldt Apple Watch for et smartwatch. Det er ene og alene blevet kaldt et ur, og Apple har kun sammenlignet det med traditionelle ure, og deres priser kan let komme op på de mange penge.

Indtil videre er det kun Apple Watch Sport, der har fået en pris, og den har Apple sat til 349 dollars, altså godt 2000 danske kroner før skatter og afgifter. Der er stadig ingen officielle forlydender om Apple Watch i den klassiske version eller i guld.

Redaktionen har mere i sagen

Sagen er ikke slut. Vi har fulgt op på artiklen. mobilsiden har bragt sagen videre. 16/9/2014 gik redaktionen videre og fulgte op med en ny vinkling på emnet iPhone 6-NFC kun til Apple Pay – i første omgang – Næste artikel om temaet finder du her. Seneste nyt om tematikken kan du finde her.