Apple Watch prisen ude: Dyr, dyrere, grotesk

Apples entré på smartwatch-scenen sprænger grænserne for hvad elektronik kan koste.

Apple Watch prisen ude: Dyr, dyrere, grotesk

Hele tech-industriens øjne var vendt mod Tim Cook da han indtog scenen til forårets Watch-begivenhed. Her ville Apples første smart-ur, Watch, få sin debut.

Mange af detaljerne omkring uret blev offentliggjort ved efterårets annoncering, hvor det allerede dengang stod klart at uret ville debuttere i 3 forskellige varianter: Sport, Watch og Edition. Urene vil, som de første smartwatches, komme to størrelser: 38mm og 42mm, så både kvinde- og herre-håndled kan få et ur, der matcher armen.

Læs også: Apple redefinerer bærbaren: her er Macbook

Prisen på Apple-uret var dog længe genstand for spekulationer, med rygter om en hundedyr Edition-version i kraft af sit ydre udført 18 karat guld. Rygterne holdte vand, for Apples nye ure sprænger grænserne, for hvad wearables og smartwatches hidtil har kostet.

Prisen på Apple Watch er fordelt på 5 trin:

  • Apple Watch Sport 38mm: 349 USD
  • Apple Watch Sport 42mm: 399 USD
  • Apple Watch 38mm: 549 USD, op til 1.049 USD alt efter valg af rem 
  • Apple Watch 38mm: 599 USD, op til 1.099 USD alt efter valg af rem
  • Apple Watch Edition: starter ved 10.000 USD.

Priserne er før dansk told og moms og kan forventes at blive mindst 25% højere på de danske breddegrader. Et forsigtigt bud er derfor at du må fiske små hundrede tusinde kroner op af lommen før du kan blive ejer af Apples Watch Edition.

Læs også: Apple Watch batteri – både godt og skidt

Danmark bliver dog ikke blandt de lande der får Apple Watch i butikkerne, når uret sættes til salg den 24. april. Uret vil i første omgang få debut i USA, Canada, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Kina, Australien og Singapore.

Fortsættelsen:

Emnet kunne ikke ligge dødt alt for længe. mobilsiden har bragt sagen videre. 9/3/2015 kom den efterfølgende historie med artiklen; Apple redefinerer bærbaren: her er Macbook – Læs her. Læs også seneste nyt om temaet her..