Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apple Watch Series 2: Pris, udgaver og tilgængelighed

Apple Watch Series 2: Pris, udgaver og tilgængelighed

Apple Watch Series 2 er her til aften blevet lanceret, bl.a. i en speciel Nike+ og keramik-udgave. Se pris og tilgængelighed på det nye ur her.

Apples nye Series 2-ur er denne onsdag aften lanceret ved Apples store event, hvor også iPhone 7 er blevet afsløret.

Læs også: Apple iPhone 7 er ude - smartere og stærkere end nogensinde

Hvad koster det det nye Apple Watch Series 2, hvilke udgaver findes der i år og hvornår kan du købe et eksemplar af det nye ur? Alt sammen gennemgik Apple ganske kort til sidst ved præsentationen af Apple Watch Series 2.

Apple Watch Nike+ er den perfekte løbemakker

Først og fremmest har Apple indgået et helt nyt samarbejde med Nike i et forsøg på at appellere i endnu højere grad end i forvejen til løbere, der vil tracke fitness. Det nye ur går under navnet Apple Watch Nike+ - og Nike-samarbejdet er bestemt ikke til at tage fejl af ud fra designet, der har sorte og gule farver med et væld af lufthuller langs urremmen.

Denne udgave af Apple Watch er din perfekte løbepartner, der ifølge Apple leverer den bedste oplevelse til løbeturen. Fortæl blot Siri, at du vil løbe en tur – og så er uret klar til at tracke din tur. Din distance og hastighed fremgår tydeligt på urets skærm, men hvis du er mere til detaljerede statistik om din løbetur, kan Apple Watch Nike+ også give dig det.

Læs også: Apple lancerer Apple Watch Series 2

Med uret bliver du også en del af Nike Run Club, så du får adgang til løberuter over hele verden. Uret er tilgængelig i fire forskellige farver, som alle er sorte/grålige nuancer.

Det normale Apple Watch kommer i enten aluminium, rustfrit stål eller hvid keramik som en ny variant, der er 4 gange mere hårdfør end rustfrit stål. Uret findes altså ikke længere i de tre udgaver som tidligere. Nu hedder det blot Apple Watch Series 2 – ganske simpelt.

Samtidig får det oprindelige Apple Watch nu også nyt navn. Det hedder nu Apple Watch Series 1 og er blevet opgraderet med samme kraftige processor som i Series 2.

Pris og tilgængelighed

Apple Watch Series 2 får en mindstepris på 3.299 kroner - og det er vel at mærke i 38 mm-størrelsen. Hvis du skal op i den større størrelse på 42 mm, er det billigste Apple Watch Series 2 at finde til 3.499 kroner.

Samtidig kunne Apple også afsløre, at priserne på Series 1 falder til 2.399 og 2.599 kroner for henholdsvis 38 og 42 mm, men mere interessant er lanceringsdatoen for Series 2. Apple Watch Series 2 kan forudbestilles fra fredag den 9. september og vil være mulig at købe i butikkerne fra og med fredag den 16. september.

Apple har haft tradition for først at udgive nye produkter i Danmark en uge efter de største europæiske lande, men det er ikke tilfældet i år. Lige som med iPhone ser det nemlig ud til, at Apple Watch Series 2 allerede kan købes fra den 16. september.

Hvis du er mere til det specielle Nike+-udgave af Apple Watch kan desuden købes fra slutningen af oktober måned, lyder det fra Apple. Denne udgave koster det samme som de øvrige Series 2-ure: Altså 3.299 kroner for 38 mm og 3.499 kroner for 42 mm.

watchOS 3-styresystemet, som Apple Watch Series 2 ankommer med, udkommer til eksisterende Apple Watch Series 1-ure tirsdag den 13. september.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies