Apple Watch skal lades hver dag

Apple Watch kan se frem til at skulle lades op hver nat, selvom der kan nå at ske en del, inden det kommer på hylderne

Apple Watch skal lades hver dag

Apple fortalte om Apple Watch og dets hjul på siden, om Apple Watch og dets remme, der kan udskiftes, og Apple fortalte om Apple Watch og dets sensorer, men der var ikke noget om Apple Watch og dets batterilevetid, og det har fået spekulationerne til at rulle.

Læs også: Apple Watch: Sådan præsenteres det nye smartwatch – video

Generelt har der hersket to teorier om emnet, som går på, at Apple ikke er færdige med at udvikle, og de derfor reelt ikke ved det, eller også ved Apple, at Apple Watch har dårlig batterilevetid, og derfor fortæller de det ikke.

En talskvinde for Apple har nu fortalt Recode, at ”der er en masse nyt teknologi pakket ind i Apple Watch, og vi tror, folk vil lade det op en gang om dagen.”

Læs også: iPhone 6 under beskydning fra Samsung

Apples talskvinde siger ikke direkte, at batteriet kun kan holde en enkelt dag, men det er værd at overveje, om ikke Apple med glæde ville fortælle, hvis Apple Watch havde batteri nok til en lille uge eller lignende.

I og med at Apple Watch først kommer til næste år har amerikanerne stadig tid til at optimere Apple Watch, så det kan udnytte dets batteri til fulde, men lige nu er det ikke de mest opløftende nyheder på Apple Watch og dets batterifront.

Flere artikler om Apple

Ja vi fulgte selvfølgelig op på artiklen. mobilsiden fulgte op på historien. 10/9/2014 bragte vi historien; Apple blåstempler NFC med Apple Pay – Følg den videre histore her. Der er stadig liv i emnet. Læs seneste nyt om Apple..