Apples App Store runder 1,5 mio. apps

Apple runder en stor milepæl for App Store-butikken til iOS. Du har nu hele 1,5 mio. forskellige apps at råde over.

Apples App Store runder 1,5 mio. apps

Under keynoten fra WWDC-eventen i går aftes offentliggjorde Apple en stor milepæl for App Store, som er stedet, hvor apps til iPhone, iPad og iPod distribueres og downloades.

Læs også: Apple WWDC: Her er nyhederne

Antallet af udgivede apps til Apple-enheder runder nu svimlende 1,5 mio. For at sætte det i perspektiv lå der for præcis et år siden 1,2 millioner apps i App Store. Tilbage til marts 2012 var der ”kun” 550.000 apps at i app-butikken, mens der næsten 5 år tilbage lå det halve, nemlig 250.000 apps.

Men hvordan klarer Apple sig så i forhold til den største rival, Google? Ifølge AppBrain, som foretager statistikker over Google Play-butikken, gemmer Googles katalog af apps på 1,57 mio. af slagsen. De to platforme ligger altså ganske tætte i antallet af apps, der tilbydes, men de lider begge under et stort problem.

Læs også: Apple Music: Streaming, downloads og radio i én løsning

En stor del af de cirka 1,5 mio. apps i begge app-butikker er aldrig blevet downloadet. Et firma, Adjust, skønner, at hele 80 % af alle apps til iOS er ”zombieapps” – altså nogle, der aldrig downloades.

Apple 100 mio
Det samlede antal downloadede apps løber nu op i hele 100 mia.

Over 100 mia. downloads af apps

Et andet imponerende tal, som Apple til WWDC-eventen kan fremvise, er det samlede antal af downloadede apps. Apple runder nu intet mindre end 100 mia. antal downloads. Det vil sige, at de 1,5 mio. apps i gennemsnit er downloadet knap 700 gange.

Læs også: Apple vil flytte dig fra Android til iOS med ny app

Her er det noget sværere at sammenligne med rivalen, Google, da der ikke er oplyst noget tal siden juli 2013. Her havde Android-brugerne downloadet apps fra Google Play 50 mia. gange. Hvad der er sket siden, er svært at sige, men det er formentlig i samme størrelsesorden som Apple.

Videre om temaet

Siden vi publicerede denne nyhedsartikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. 9/6/2015 fik historien nyt liv med et indlæg omkring Apple vil flytte dig fra Android til iOS med ny app – Læs den her. Tjek også seneste nyt om temaet her.