Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apples iOS 6 kommer i dag

Apples iOS 6 kommer i dag

Der er mange nyheder i opdateringen af Apples styresystem for mobileenheder – du kan downloade iOS 6 senere i dag.

Mange af nyhederne i iOS 6 er kendt på forhånd for mange, da betaversionen af iOS 6 har været tilgængelig siden midten af juni måned. Mobilsiden.dk har også testet de 4-betaversioner, som har været sendt ud.

 - iOS 6.0 beta 1 – de første indtryk på iPhone 4S

En af de største nyheder er, at Google Maps droppes til fordel for Apple Maps, som er udviklet i samarbejde med TomTom.

 - TomTom har leveret kort til Apples nye Maps

iOS 6 skal også give bedre integration af Facebook, samt videosamtaler mellem to iPhones nu også kan foretages på mobilnetværket. Mailprogrammet har også fået funktionen VIP, hvilket betyder du kan samle dine vigtigste kontakter i en gruppe og vælge blot at ville se mails fra disse.

Du kan også med Safari og iCloud åbne websites på en enhed og derefter fortsætte på en anden iOS-enhed, da iCloud husker de sider du har åbnet og automatisk åbner siderne i browseren på dine andre iOS-enheder.

Du kan læse mere om hvad iOS 6 byder på her.

iOS 6 er endnu ikke tilgængeligt, men vil blive klar til download i løbet af aftenen (dansk tid).

Husk altid at lave en sikkerhedskopi, samt synkroniserer dit indhold.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies