Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apples iWatch sigter mod efterårslancering

Apples iWatch sigter mod efterårslancering

I denne måned beslutter Apple, om leverandørerne af komponenter til et iWatch skal begynde produktionen, lyder det fra analytiker, som hælder mod et ja.

Til efteråret frigiver Apple det redesignede iOS 7, som blev præsenteret ved en event i går aftes dansk tid. Der kan imidlertid være en endnu større nyhed på vej til Apple-brugerne i denne periode.

Det drejer sig om det såkaldte smartur fra Apple, der ofte bliver omtalt som iWatch, skriver Cnet.com.

Allerede i denne måned forventes Apple at give signal til komponentleverandørerne om at starte produktionen, og ifølge Citi-analytiker Glen Yeung gør det en lancering i løbet af andet halvår af 2013 højst sandsynlig.

- "Vi forventer, at "go/no go"-beslutningen vil blive taget i juni og hælder til et "go" i øjeblikket," lyder det blandt andet fra Glen Yeung.

Rygterne om iWatch har været mange. Et af de seneste er, at Apple undersøgte markedet for 1,5" OLED-skærme.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies