Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apples Passbook testet i aktion - Danmark halter efter

Apples Passbook testet i aktion - Danmark halter efter

Digitale billetter og kort gemmes nemt i den nye Passbook-app til iPhone - hvis du altså er nordmand, ser baseball i USA eller flyver med Lufthansa.

Apple har frigivet den nyeste udgave af iPhone- og iPad-styresystemet, det såkaldte iOS 6, og blandt nyhederne er en applikation ved navn Passbook.

 - iOS 6 klar til download - se hvad du får

Idéen er, at man kan samle sine billetter, medlemskort, boardingkort og lignende i elektronisk form i denne app, så man slipper for at rende rundt med papirudgaver. Det kræver dog, at udbydernes applikationer understøtter Passbook-funktionen.

På den anden side af Atlanten er der blevet taget hul på Passbook-billetter, eksempelvis til baseball-kampe i MLB (Major League Baseball). Cnet.com prøvekørte servicen i går aftes til opgøret imellem San Francisco Giants og Colorado Rockies.

Den ordrebekræftelse, som blev leveret pr. e-mail efter den normale online-billetbestilling, var udstyret med et "tilføj til Passbook"-link. Herefter var den elektroniske udgave af billetten klar i app'en. Denne blev scannet ved indgangen til stadion - det vil sige på samme måde, som det ofte foregår med en print-selv-billet.

Den danske App Store bugner ikke ligefrem af Passbook-understøttede applikationer. I skrivende stund dukker blot tre stryk frem på skærmen: eBillett, Lufthansa og MLB.com At Bat.

Baseball er blevet omtalt ovenfor, og eBillett er en norsk app med billetkøb til biografer, festivaler og koncerter. Lufthansa flyver fra Københavns Lufthavn, så det kan være den spæde start på tjeneste her i landet.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Lindberg 20-09-2012 15:50:26

Det er vel op til danske firmaer at udnytte muligheden. F.eks. måtte billetnet gerne komme med, så man ikke altid skal printe ude.

Kunne også være fantastisk hvis Ryan Air kom med, men de har vel kundetilfredshed som en bundprioritet - men deres billetter er bare så mega billige!

0 0
hellas7 20-09-2012 16:40:10

jeg frygter og tror at det bliver samme historie som newsstand - en app ingen gider bruge

0 0
Tommy 20-09-2012 14:35:39

som med så meget andet, så er ting generelt bare mere interessant i USA (gælder også MS og Google)

Hvis der bliver lavet et samarbejde med billetnet og lignende, så kan Passbook blive interessant. Ind til da er det bare Siri v2 :(

0 0

Om brug af cookies