Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apples regnskab ikke så slemt som ventet

Apples regnskab ikke så slemt som ventet

Trods stigende salg af iPhone og iPad er Apples kvartal overskud, for første kvartal 2013, faldende for første gang i næsten 10 år.

Trods et øget salg af iPhones og iPads, så har Apple netop offentliggjort et kvartalsregnskab, hvor overskuddet for årets første tre måneder var faldende. Regnskabet for første kvartal i år giver for første gang i næsten 10 år et faldende kvartals overskud.

Til trods for det faldende kvartals overskud tjente Apple 53 milliarder kroner efter skat i perioden, hvilket var bedre end analytikerne på Wall Street havde forventet. Selskabet vil også sende omkring 50 milliarder dollar tilbage til aktionærerne. Det oplyser TV 2 News.

Kvartals omsætningen er registreret til 43,6 milliarder dollars (250 milliarder danske kroner) og en nettoindtjening på 9,5 milliarder dollars. I forhold til sidste år er det en nedgang på 18 procent, da de samme kvartal sidste år havde en nettoindtjening på 11,6 milliarder dollars.

Salget af iPhones og iPads bidrager positivt til resultatet. Der blev i første kvartal 2013 solgt 37,4 millioner iPhones og 19,5 millioner iPads. Det skriver epn.dk.

Dermed er salgstallene stigende, da de i samme periode sidste år havde solgt 35,1 millioner iPhones og 11,8 millioner iPads.

 - ”Vi er glade for at kunne rapportere rekordtal for marts-kvartalet takket være et fortsat stærkt salg af iPhones og iPads,” siger topchef Tim Cook i meddelelsen.

Er Apples storhedstid forbi?

Tim Cook afviser samtidig tvivl og postulater om, at Apple ikke længere er i stand til at levere flere banebrydende produkter.

 - ”Vores hold arbejder hårdt på nogle nye fantastiske hardware-, software- og serviceprodukter, og vi er meget spændte på de produkter, som vi har i vores pipleline,” tilføjer han.

Advarslen fra en række analytikere er dog klar, da de mener Apples kraftige vækst kan stoppe, da produktionsomkostningerne stiger og konkurrencen intensiveres.

 

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Pedro 25-04-2013 15:54:40

hvor går det dårligt for  lol...

- bemærk "kvartals overskud" på 53 milliarder kroner efter skat i perioden...

- samt 37,4 millioner solgte iPhones og 19,5 millioner iPads...

= de må vist hellere *host* lukke butikken ;)

0 0

Om brug af cookies