Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Applikation hjælper unge ud af kedsomhed

Applikation hjælper unge ud af kedsomhed

Kedsomheden blandt unge kan nu løses ved hjælp af en applikation, der kommer med forslag til anderledes aktiviteter.

En ny applikation fra Vi Unge, skal hjælpe teenagepiger ud af kedsomheden. Der er i den nye applikation gode tips og idéer til læsere, der keder sig.

Applikationen hedder What2shake, og giver brugerne inspiration og gode idéer til underholdning både alene og sammen med veninderne. På blot to uger er applikationen blevet downloadet mere end 14.400 gange og været blandt de populæreste gratis-applikationer i Danmark.

-”Vi vil gerne møde vores læsere, der hvor de er. Og når de keder sig, har de deres smartphone lige ved hånden. Derfor har vi lavet en app proppet med forslag til sjove, skøre og skæve aktiviteter, til hvad de kan lave, når de lige har et par minutter og føler, de keder sig,” siger Tóra Effersøe Mortensen, som er digital chef for Vi Unge.

Man vælger i applikationen kategorier som eksempelvis ”i skole”, ”på værelset” eller ”sammen med veninderne” for så at ryste telefonen og der kommer så sjove aktiviteter til hvad man kan lave.

Du kan downloade applikationen gratis i både Apples App Store og Google Play Store. Applikationen opdateres løbende med nye forslag til, hvad man kan lave når man keder sig.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies