Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Applikation holder styr på hovedpinen

Applikation holder styr på hovedpinen

Dansk Hovedpine Center og Pfizer står bag en ny applikation, som skal hjælpe personer med migræne eller spændingshovedpine.

Du kan udskrive en hovedpine rapport via oplysningerne i applikationen - denne kan medbringes eller sendes til lægen.
Du kan udskrive en hovedpine rapport via oplysningerne i applikationen - denne kan medbringes eller sendes til lægen.

Dansk Hovedpine Center har i samarbejde med den amerikanske medicinalkæmpe Pfizer udviklet en applikation til patienter, som ofte lider af hovedpine eller migræne. Applikationen hedder "Min Hovedpine".

Applikationen skal hjælpe både lægerne og patienterne med at få et bedre overblik over hovedpinen. Patienterne kan føre "dagbog" over hovedpinen og noterer hvor længe den varer, hvornår den opstår og hvad den kan skyldes.

 - ”Diagnosticering og udredning af migræne- og hovedpine-patienter kan være en langvarig og svær proces for både læge og patient. Vores håb er, at denne app dels kan hjælpe patienterne med at få overblik over deres hovedpine og dels kan hjælpe lægerne med at få indblik i patienternes hovedpine. Det kan lette dialogen mellem læge og patient, således at man finder frem til den rette behandling for den enkelte patient,” forklarer Rigmor Højland Jensen, professor, overlæge og leder af Dansk Hovedpine Center, Glostrup Hospital i en pressemeddelelse.

Patienterne guides i applikationen trin for trin gennem hele proceduren, så hovedpineforløbet kan klarlæggelse - og lægen kan se hovedpinemønstret og behandlingseffekten. Når alle oplysninger er indtastet kan de enten sendes til lægen eller medbringes til konsultation.

Applikationen er testet af personer med migræne eller spændingshovedpine, og fandt den meget relevant og nem at bruge.

Du kan downloade applikationen gratis til iPhone i Apples App Store.

"Min Hovedpine" er også på vej til Android, det forventes den er klar i Google Play Store den 1. marts 2013 - du kan tilmelde dig en service her hvor du får en SMS når applikationen er klar i Google Play Store.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies