Applikation vækker Nik & Jay album-cover til live

Nik & Jay vandt en DMA for ”Årets Nytænker”, men det stopper ikke her - væk deres nye albumcover til live via en applikation.

Applikation vækker Nik & Jay album-cover til live

I lørdags blev det årlige Danish Music Awards (DMA) afholdt og her vandt Nik & Jay prisen som ”Årets Nytænker” for deres samarbejde med Samsung.

Og nytænkningen fortsætter, for de har netop lanceret en virtuel 3D oplevelse ved brug af augmented reality, som aktiveres via coveret på deres nyeste album ”United”.

 – “Vi ser de digitale medier som en god mulighed til at være i kontakt med dem, der lytter til os og vores musik. Med AR-teknologien kan vi få kombineret musikken med en visuel oplevelse, vi aldrig har set før. Vi glæder os til at starte på denne sci-fi agtige rejse med vores fans og venner,” udtaler Nik & Jay i en pressemeddelelse.

Det betyder kort og godt, at man via ClearView AR applikationen kan scanne pladecoveret og dermed få adgang til et nyt virtuelt univers direkte på din smartphone eller tablet.

Nik & Jay har valgt at bruge teknologien til, at levere ekstra indhold og eksklusivt materiale oven på det nye album, så når du scanner coveret får du adgang til eksempelvis musikvideoer, singler, eksklusive numre, interviews og backstage-optagelser – og det koster dig ikke mere.

 – ”I pladebranchen er vi konstant nødt til at tænke og handle mere kreativt for at være med i forreste række – ikke mindst pga. de lidt sværere tider med et faldende CD-salg til fordel for streamingtjenester. Med først en NFC-kampagne sammen med Samsung og nu AR-universet her føler vi, at vi, sammen med Nik & Jay, har taget et stort skridt for at imødekomme den mere digitale måde at forbruge musikken på i dag – og vi synes, at det leverer en unik oplevelse for såvel de største fans, som dem der bare godt kan lide at følge lidt med i, hvad der sker af nye ting. Vi er meget tilfredse med det her, især muligheden for løbende at kunne opdatere med nyt indhold, og ser frem til at bygge videre på det med holdet bag systemet,” sådan lyder det fra Torben Ravn, product manager på Copenhagen Records, i en pressemeddelelse.

Du kan downloade ClearView AR applikationen gratis i både Apples App Store og Google Play Store.

Se i videoen herunder, hvordan applikationen virker med Nik & Jay coveret.

Temaet følges op

Meget er sket siden redaktionen postede artiklen. mobilsiden har holdt fast i temaet. 15/10/2013 stillede redaktiornen igen skarpt på tematikken med en artikel der omhandler SmallPod Air – velspillende designhøjtalere (produkttest) – Historien kan læses her. Få også seneste nyt om emnet ved at trykke her..