Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Applikationer til børn er populære

Applikationer til børn er populære

Børn helt ned til tre år får en iPhone med et børnespil stukket i hånden, når der skal være fred på restauranten eller i bilen.

Nummerpladelege, farvekridt og malebøger er efterhånden blevet gammeldags, når små børn skal underholdes på en biltur eller på en restaurant.

Selvom børnene i de første trin i folkeskolen eller i børnehaven ikke selv har nogen mobil, så er markedet for applikationer til helt små børn eksploderet, skriver CNN.

Knap halvdelen af de mest sælgende iPhone applikationer henvender sig til de helt unge børn, og det er deres forældre, som downloader dem, når børnene skal underholdes.

Helt ned til tre år

Joan Ganz Cooney Centeret forsker i digital medieteknologi og børns indlæring. De konkluderer, at børn helt ned til tre-års alderen kan betjene et mobilspil.

Carly Schuler fra det omtalte center fortæller:

- "Når du ser på designet på en mobiltelefon med touch-screen, er den som skabt til børn. Børn tænker med deres fingre, de rører ved den, drejer den rundt. Og når man drejer en iPhone rundt, drejer hele skærmen".

Hun peger desuden på, at børn elsker at lege med de ting deres forældre har og selv bruger tid på, og når man ser på den tid voksne bruger på mobiltelefonerne, giver det mening at børn også vil lege med dem.

Læs også:
 - Vores favorit apps til iPhone og Android

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies