Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Apps med reklamer dræner telefonen

Apps med reklamer dræner telefonen

Når gratis applikationer skal vise reklamer, kan det have en relativ stor effekt på mobilens batteritid og dataforbrug viser en ny undersøgelse.

Der findes et utal af gratis applikationer til din telefon, men nogle gange kan det være en fordel at betale et par kroner for at undgå reklamer. En ny undersøgelse foretaget af William Halfond, professor ved University of Southern California, i samarbejde med Rochester Institute of Technology og Queen’s University i Canada, sætter fokus på den effekt reklamer i applikationer har på mobiltelefonens ressourcer.

Når man sammenlignede applikationer med og uden reklamer, på en Samsung Galaxy S2 mobiltelefon, fandt man at:
- Apps med reklamer bruger i gennemsnit 16 procent mere energi (op til 33 procent i nogle tilfælde). Fra 2,5 timers levetid, får man derfor kun cirka 2,1 timer hvis man kører apps med reklamer, eller 1,7 timer i den høje ende af spektret.
- Processoren kom på overarbejde når der skulle loades reklamer, der blev brugt hele 48 procent mere CPU tid på applikationerne og 22 procent mere hukommelse.
- Reklamer kræver data at hente, op til 100 procent mere data bliver brugt (gennemsnitligt 79 procent) når der skal hentes reklamer også.
- For app-udvikleren fandt man at han eller hun modtog 0,003 færre stjerner (på en skala med fem stjerner) i applikationer med reklamer kontra uden.

Selv om det ikke kan være overraskende at det kræver mere at indlæse reklamer end at lade være, så er nogle af disse tal ganske høje synes jeg, det er formentlig ikke noget man som sådan lægger mærke til i hverdagen, men i det meget konkurrenceprægede app-marked er det værd at bide mærke i.

Der blev målt på 21 prominente applikationer fra sidste år, de har alle været i top 400 i en af Googles kategorier fra januar til august.

Undersøgelsen vil blive præsenteret ved den International Conference of Software Engineering (ICSE) i Italien i næste måned.

Kilde: Sciencedaily


Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies