Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Archos på vej med flot og tynd tablet

Archos på vej med flot og tynd tablet

Archos undervejs med en meget tynd tablet, i et flot design og med smart medfølgende tastatur, det hele til en lav pris.

Archos er ikke et stort navn herhjemme indenfor tablets, men har været på markedet med Android tablets siden 2009, og har lavet elektronik produkter siden 1988.

Nu kommer de med en ny tablet generation, der skal tage kampen op med blandt andet Asus, Samsung og Apple.

Den nye Archos 101 XS er den første tablet i deres Gen10 serie, hvor Archos 97 XL og Archos 80 XS kommer senere på året.

Produktnavnene afspejler størrelsen på enhederne, Archos 101 XS har en 10.1 tommer skærm, 97 XS er på 9,7 tommer og Archos 80 XS har en 8,0 tommer skærm.

Archos 101 XS

Archos 101 XS er den første enhed vi kommer til at se på det danske marked, og byder altså på en 10,1 tommer skærm, en 1,5 GHz dual-core processor, 16 GB intern lager, MicroSD kortlæser op til 64 GB, mini-HDMI udgang, Bluetooth 4.0 og Wi-Fi netværk.

Det overraskende ved produktet er dog tykkelsen på enheden, for selvom den har stor skærm, er Archos 101 XS kun 8 mm tynd!

Overraskende er også det medfølgende cover, her er nemlig indbygget tastatur, der dog minder om noget vi har set fra andre producenter. Men smart ser det ud og det følger med uden ekstra omkostninger.

Archos 101 XS bliver leveret med Android 4.0 Ice Cream Sandwich, men bliver i fjerde kvartal opdateret til Android 4.1 Jelly Bean, ifølge pressemeddelelsen fra Archos.

Det forventes at Archos 101 XS er i de danske butikker til oktober, med en vejledende udsalgspris i området af 3.000 kroner.

Flere billeder af produktet kan ses herunder.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Tobias Nordahl 22-08-2012 22:48:36

Hvis jeg ikke tager helt fejl, har engadget lavet en længere artikel om 10,1'eren :-)

http://www.engadget.com/2012/08/22/archos-101-xs-review/

Dual-core TI OMAP-4470 processor ~ 1.5GHz
1GB RAM
16GB intern hukommelse
1.3 megapixel kamera
Opløsningen er 1,280 x 800...

Mere guf kan findes i artiklen :-)

Batteritiden er på godt 5 en halv time.

0 0

Om brug af cookies