Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Årets Apple-event, WWDC, finder sted 8. juni

Årets Apple-event, WWDC, finder sted 8. juni

Apple sætter dato for, hvornår årets Worldwide Developers Conference finder sted og åbner samtidig op for billetsalget.

Apple holder traditionen tro sin store WWDC-event, eller Worldwide Developers Conference, og den vil i år skydes i gang mandag den 8. juni og køre for fulde drøn frem til fredag den 12. juni i San Francisco. Det oplyser Apple i en pressemeddelelse.

Det bliver den 26. gang, at Apple åbner dørene op for udviklerne, verdenspressen og interesserede forbrugere bag computerskærmen.

På konferencen vil der være over 100 tekniske sessioner, over 1.000 Apple-ingeniører og mulighed for at få hjælp og gode tips til sine iOS-apps af Apple's udviklere direkte på stedet. Den årlige Apple Design Awards vil også være at finde, hvor ekstraordinære apps hædres.

”App Store antændte et økosystem for apps, der ganske simpelt er utroligt og som altid vil ændre kundernes liv og skabe millioner af jobs verden over. Vi har fået utrolige nye teknologier i iOS og OS X til at dele med udviklere på WWDC og over hele verden og kan ikke vente med at se den næste generation af apps, de skaber,” siger Philip Schiller, Apple's vicedirektør for Worldwide Marketing.

iPhone 6S, 6S Plus og 6C forventes præsenteret

På åbningsdagen, mandag den 8. juni, kan du forvente dig en stor keynote som normalt, hvor rygterne går på en iPhone 6S samt 6S Plus. Den billigere plastikvariant gør også sin genkomst i form af en iPhone 6C, forlyder det. Alt dette kan du blive meget klogere på, når Apple livestreamer keynoten på sin hjemmeside og gennem WWDC-appen.

Hvis du selv har mod på at tage den lange tur til USA for at opleve den store konference, skal du først søge om billetter på Apple's hjemmeside. Du kan dog ikke vide dig sikker på, om du bliver blandt gæsterne før den 20. april, hvor Apple tilfældigt udvælger disse.

Hvad forventer du at se fra Apple på årets Worldwide Developers Conference? Del gerne dine forventninger med os nedenfor i kommentar.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies