Årets mest anvendelige applikation skal kåres

Her er kandidaterne til årets mest brugbare Android-app. Stem på din favorit!

Årets mest anvendelige applikation skal kåres

Hos Google er det store kåre-dag og årets bedste spil og applikationer på Play Store skal findes. Fjerde kategori er for årets mest brugbare applikation.

Og de nominerede er:

Duolingo
Med Duolingo i smartphonen er det ligetil at tilegne sig nye sprog. Med en kløgtig anvendelse af både talegenkendelse, level-ups og små hurtige lektioner kan man hurtig opnå et grundniveau i spansk, tysk, fransk, italiensk og portugisisk.  

Endomondo

De klassiske GPS-ure bliver overflødige med Endomondo. Udover at holde styr på løbe, gå og cykelture (blandt mange andre sportsgrene) har Endomondo en god webinterface samt coaching programmer til at både motivere og motivere hinanden online.

FxGuru: Movie FX Director
Virker ens hjemmevideoer lidt tamme i betrækket har FX Guru løsningen. Trænger julefrokost videoen til en Molotovcocktail eller en invasion fra rummet? Nemt at hælde på med Movie FX Director. Effekterne er (næsten) troværdige og garanteret komiske.

Photo Editor by Aviary
Dette fotoredigerings program er em fantastik værkstøjskasse til de fleste former for billedredigering. På udstyrslisten finder man en lang række filtre, beskæring, indstillinger til skarphed, kontrast, farvebalance og mætning og meget, meget mere. Photoshop til Android? Tæt på.

Snapchat
Succesen fra iOS har også gjort sit indtog i Androidverdenen. Snaps med Snapchat har en tidsbegrænsning der efterlever filosofien om at fange øjeblikket. For efter en flygtig stund er billedet væk.

Timely
Vækkeure kan være sexede. Det er i hvert fald essensen i Timely. Brugerdefinerede temaer og intelligent betjening, der kan synkronisere over flere enheder, gør Timely til meget mere end standard vækkeuret der leveres med de fleste Androids.

TripIt Travel Organizer
Her er applikationen der samler alle informationer omkring ens rejse og samtidig holder en opdateret omkring vejrforhold, forsinkelser og andre nødvendige info under transiten. Det hele er tilgængeligt offline hvilket letter dataudgifterne i udlandet.

Umano
Forestil dig en Spotify for nyhedsartikler. Der er Umano. Dygtige oplæsere vækker artiklerne til live, og applikationen kvalitetsvurderer, sorterer og sammenstykker et udvalg skræddersyet til dig.

 

Mener du at en app blev i glemt i farten? Her kan du tilføje din kandidat.

Du kan stemme på din favorit her.

De øvrige kategorier findes her.