Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Ascend P1 er klar til verden

Ascend P1 er klar til verden

Huawei annoncerer nu at smartphonen Ascend P1 vil være tilgængelig rundt i verden fra næste måned.

Kinesiske Huawei har i år ikke alene fortalt de vil erobre det europæiske marked, de har også præsenteret en række interessante smartphones, deriblandt verdens tyndeste smartphone Ascend P1S og ”lillebroren” Ascend P1.

Telefonen kører Android 4.0 (Ice Cream Sandwich), har en 4,3 tommer Super AMOLED skærm (960x540 opløsning), et 8 megapixels kamera og en 1.5 GHz dual-core processor. For flere specifikationer så læs nærmere her.

Ascend P1 er netop nu på vej ud på verdensmarkedet, og vil være tilgængelig i Hong Kong, Taiwan og Australien senest i maj måned 2012. I juni følger så Latinamerika, og Europa får telefonen fra sommer af. Det skriver Pocketnow.com.

Hvornår Ascend P1 præcist rammer det danske marked er endnu uvist, men en ting er sikkert – vi kan forvente kineserne kommer og nok også med en konkurrencemæssig god pris, det er de i hvert fald kendt for.

Du kan i nedenstående video se vores første indtryk af Ascend P1 og P1S til Mobile World Congress 2012.

Web-TV: Første indtryk af Ascend P1 og P1S

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Adam 26-04-2012 09:59:24

En ofte overset detalje ved netop denne telefon (og andre kommende fra Huawaiieewieiiwei) er at det er en 3G penta-band telefon, der kan benyttes over hele verden.

Som USA-farende har jeg et T-Mobile taletids-SIM-kort, som jeg bruger derovre, og denne telefon kan modsat broderparten af andre telefoner (inkl. Samsungs topmodeller (på nær Galaxy Nexus)) rent faktisk bruge T-Mobiles 3G-net (1700+2100 MHz (ja, begge frekvenser, en er ikke nok)).

Nysseligt hjemkommet efter tre uger på EDGE mærker man særligt at 3G er rart, og jeg er personligt supertændt på P1S ikke mindst fordi det giver udsigt til 3G-dækning i Staterne (og resten af verden).

P.S.: Nej, AT&T er ikke et reelt alternativ. Det er sandt at mange telefoner understøtter deres frekvenser, men deres abonnementstruktur gør det til en dyr affære at have data på et taletidsabonnement.

0 0

Om brug af cookies