Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Assens borgere kan ånde lettet op - netværk sikret

Assens borgere kan ånde lettet op - netværk sikret

Borgerne i Assens var tæt på at miste en vigtig del af deres mobildækning, en aftale kom dog i hus i sidste øjeblik.

Foto: Fotograf: Lars Nybøll

Tidligere på måneden fandt en større stridighed sted i det sydfynske, teleselskabet Telenor risikerede at miste sin ret til at have en sendemast på en grund, der var blevet overdraget til Statens Ejendomsselskab Freja.

Mobilselskab tvinges ud af Assens

Ejendomsselskabet ville efter overdragelsen af grunden have hele én million kroner af Telenor, for at selskabet fortsat kunne have sin mast på grunden.

Men grunden var kun vurderet til cirka 50.000 kroner, og Telenor ville ikke betale den højere pris, og advarede derfor borgerne om fremtidig manglende dækning.

Det fik efterfølgende flere politikerne op af stolen, og eftersom staten har lovet danskerne bedre dækning blandt andet i ydre områderne, var fjernelsen af Telenors mast fra området ikke en holdbar løsning.

Aftalen hemmeligholdes

Men nu skriver Computerworld.com at Statens Ejendomsselskab Freja og Telenor er blevet enige om en løsning.

En løsning der fandt sted dagen før at Finansministeren Bjarne Corydon (S), var indkaldt til samråd om emnet.

- "Ud fra de oplysninger, som jeg har fået forud for samrådet, så er problemet løst ved, at Statens ejendomme (Freja, red.) og Telenor nu efter forhandlinger nået til enighed om en salgspris, og facit på forløbet er, at grunden bliver solgt til Telenor," fortæller Bjarne Corydon under det åbne samråd.

Det betyder at Telenor beholder dækningen nede i Assens, men hvad der ligger bag enigheden er en hemmelighed, som selv Finansministeren ikke vil svare på.

"Vi er glade for, at der efter en god dialog med Statens ejendomsselskab Freja er fundet en løsning, som begge parter er tilfredse med," siger Tom Lehn-Christiansen, kommunikations-medarbejder hos Telenor.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies