ASUS går mobil

Så har Asus også meldt sig ind i kampen om opmærksom i forbindelse med CES 2014. Det sker med en ny video, som måske lover en smartphone fra producenten

ASUS går mobil

Farvede hoppebolde, som tydeligt afgiver samme lyd, som når man betjener trykknapperne på en telefon, og alle med numrene 4, 5 og 6. Tilsæt Taipei i Taiwan og lad boldene regne ned fra himmelen i brutale mængder.

Det er opskriften på den teaser, som Asus har lavet forud for elektronikmessen i Las Vegas i næste uge. Og med filmen mere end indikerer de, at der er smartphones på vej.

Asus har tidligere lanceret deres PadFone, en såkaldt ’phablet’, men nu ser det ud til, at man har tænkt sig at tage konkurrencen op med tre forskellige størrelser – 4, 5 og 6 tommers telefoner.

Tidligere på året, antydede firmaet også, at der var en tablet på vej, som kunne skifte mellem Android og Windows. Det gjorde de i den første film for CES 2014, hvor Frihedsgudinden holder en tablet frem, som skifter imellem Windows blå og Androids grønne farve.

Om der ligger smartphones på Asus stand den 6. januar, peger alting med stor sandsynlighed på.

Mere om sagen

Vi kunne ikke gøre andet end at fastholde fokus. mobilsiden fortsatte fortællingen. 30/12/2013 publicerede vi nyheden LG leverer “Knock-feature” som standard fremover – Artiklen kan læses her. Læs også seneste nyt om temaet her.