Asus klar med fire tablet-computere

Asus kommer med tre tablets på Android 3.0-systemet, samt en på Windows 7.

Asus klar med fire tablet-computere

Asus har på elektronikmessen CES i Las Vegas fremvist fire skærmcomputere, tablets. Enhederne kommer ind på et marked, hvor der skal konkurreres med blandt andet Apple iPad og Samsung Galaxy S.

Tre af Asus’ tablets kører på styresystemet Google Android 3.0 Honeycomb, som er en Android-version, specielt tilpasset de nye skærm-computere.

De tidligere versioner af Android, er kun optimeret til mobilbrug.

Asus Eee Pad Memo
Asus Eee Pad Memo

Asus Eee Pad Memo

Denne tablet kommer på grund af skærmstørrelsen 7.1 tommer, i direkte konkurrence med Samsung Galaxy Tab, som har den samme fysiske størrelse. Skærmens opløsning er 1024 x 600 pixels.

Processor-typen er Qualcomm 8260 1,2 GHz, med såkaldt Dual-Core.

Eee Pad Memo kan afspille video i HD-kvaliteten 1080p. Den har desuden Micro-HDMI udgang, så den kan tilsluttes en fladskærm.

På bagsiden findes et kamera på fem megapixels med LED-fotolys, mens der sidder et 1,2 MP-kamera på fronten.

Prisen ventes at ligge lidt under 3.500 kroner.

Asus Eee Pad Slider
Asus Eee Pad Slider

Asus Eee Pad Slider

Måske er Eee Pad Slider tabletcomputeren til dem, som foretrækker et fysisk tastatur.

Ud under den 10,1 tommer store skærm (1280 x 800 pixels) kan der nemlig trækkes et rigtigt tastatur.

Styresystemet er Android 3.0 og processoren er NVIDIA Tegra2 med Dual-Core og 1,2 GHz.

Som på Eee Pad Memo er der fem-megapixels kamera på bagsiden, og 1,2 megapixels kamera på forsiden.

Der kommer to versioner af denne Asus tablet, en med 16 GB hukommelse og en med 32 GB.

Prisen for den mindste version vil være lidt over 3.000 kroner.

Asus Eee Pad Transformer
Asus Eee Pad Transformer

Asus Eee Pad Transformer

Med 10,1 tommer skærm og NVIDIA Tegra2 Dual-Core-processorminder Eee Pad Transformer meget om Eee Pad Slider, dog med den undtagelse, at tastaturet her ikke er integreret. Til gængæld kan tastaturet klikkes på efter behov.

Skærmopløsning, styresystem og kameraer er identiske med specifikationerne fra Eee Pad Slider.

Asus Eee Slate
Asus Eee Slate

Windows 7 tablet

Asus har også lanceret Asus Eee Slate som er en tablet baseret på Windows 7.

Skærmen er oppe på 12,1 tommer (1280 x 800 pixels) og processoren er Intel Core i5 (Dual-Core).

Der kommer to versioner af dette produkt. En med 32 GB og en med 64 GB indbygget hukommelse.

Asus Eee Slate har to USB-porte, samt Mini-HDMI udgang så der kan afspilles HD-film i 1080p på TV-skærmen.

Man regner med en pris på omkring 7.000 kroner for denne tablet.

Læs også:
Motorola Xoom – ny power-tablet

Mere om fortællingen

Meget er sket siden vi kørte artiklen. mobilsiden gik videre med sagen. Allerede d. 10/1/2011 bragte vi nyt i sagen med nyheden; Motorola Xoom – ny power tablet – Læs den her. Seneste højaktuelle stof om “Tablet” finder du i denne spalte..