ASUS lancerer 2 nye Transformer Book-hybridcomputere

ASUS lancerer to nye 2-i-1-computere i Transformer Book-serien og teaser for en dansk lancering senere på året.

ASUS lancerer 2 nye Transformer Book-hybridcomputere

ASUS lancerer to nye 2-i-1 bærbare computere i Transformer Book-serien, der begge er blandt de første til at introducere det relativt nye vendbare USB Type C-stik.

Læs også: ASUS afslører nyt ZenWatch 2 i to størrelser

Lanceringen fandt sted på andendagen af Computex-eventen i Taiwan, som også lagde hus til lanceringen af et nyt ZenWatch i forgårs.

ASUS Transformer Book T100HA
ASUS Transformer Book (T100HA) findes i fire farver: Sort, hvid, rød og turkis.

ASUS Transformer Book (T100HA)

Først blandt nyhederne er en efterfølger til succesen Transformer Book (T100), der er forbedret over hele linjen.

Skærmen måler fortsat 10,1″, mens aluminiumsdesignet er blevet 20 % slankere, så den kun måler 8,45 mm i tykkelsen. Vægten er fortsat i den lave ende med kun 580 gram for tabletten alene. På trods af at være så tynd er den sammen med dockingtastaturets batteri i stand til at levere hele 14 timers batteritid.

Læs også: Fitnessuret ASUS VivoWatch klar til salg i Danmark

Inden i gemmer der sig en Intel Atom Cherry Trail-processor, som får følgeskab af op til 4 GB RAM. En af de store nyheder er, at ASUS introducerer det forholdsvis nye USB Type C-stik kombineret med USB 3.1-standarden, som giver endnu hurtigere overførelseshastigheder for både strøm og data og som er vendbart.

På softwarefronten er der præinstalleret Windows 10, som udkommer den 29. juli. Her viser den nye Continuum-funktion sig ganske nyttig, hvor Windows-brugerfladen automatisk tilpasser sig alt efter, om du bruger enheden som en bærbar computer eller en tablet. Med Cortana har du også en digital assistent til at stille spørgsmål med stemmen lige ved din hånd.

ASUS Transformer Book TP200
ASUS Transformer Book har hængsler, der kan rotere 360 grader, som muliggør flere arbejdspositioner.

Transformer Book Flip (TP200)

På mange områder minder den nye Transformer Book Flip om den ovenstående ASUS-computer, men den adskiller sig alligevel på et område indikeret af navnet.

I stedet for at være opdelt i en separat tablet og dock er denne i bund og grund en traditionel bærbar computer, men de særlige hængsler gør, at skærmen kan rotere 360 grader. Det åbner op for en masse nye positioner, du kan bruge computeren i. Vend skærmen helt om, og du har en tablet, eller vend den halvt om, så du kan bruge skærmen som egen fod. Mulighederne er mange.

Læs også: ASUS introducerer ZenFone 2 i Europa

Skærmen er af størrelsen 11,6″, og med den samme USB Type C-tilslutning kombineret med USB 3.1-standarden er den ifølge ASUS den første roterbare computer i den størrelse, der har dette USB-stik.

Som med den almindelige Transformer Book er der også her det nye og endnu ikke officielt udgivede Windows 10 præinstalleret, hvor du går gavn af samme nyttige funktioner og forbedringer.

Computeren er i stand til at levere en batteritid på op til 8 timer, oplyser ASUS.

Pris og tilgængelighed

Da de to computere kører med Windows 10, som først lanceres den 29. juli, går der fortsat nogle måneder, før du kan købe disse i butikkerne.

ASUS fortæller selv, at man i 3. kvartal vil oplyse, hvornår disse to Transformer Book-computere kommer til Danmark og til hvilken pris. Resten af specifikationerne på computerne bør også være ude til den tid.

Mere nyt om emnet

Vi følger op med den seneste udvikling i sagen. mobilsiden fulgte op på historien. 20/5/2015 blev bolden spillet videre med fortællingen Smugkig på Viasat TV Overalt – Læs fortsættelsen her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om temaet..