Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Asus Padfone E klar til at indtage mellemklassen

Asus Padfone E klar til at indtage mellemklassen

Ny Asus-mobil med tilhørende hybrid-tablet klar til at indtage pladsen imellem Padfone Mini og The New Padfone.

I vores Asus New Padfone anmeldelse: Det velfungerende ægteskab har vi tidligere set nærmere på hybridkonceptet fra ASUS med en mobil og tablet, der næsten ikke kan undvære hinanden. 

Asus’ Padfone-mobil virker uafhængig som alle andre, og kan så skallere sit indhold op i stor format, når den dockes bag på den tilhørende PadfoneStation (tablet). Det betyder også, at den tilhørende tablet ingen funktion har på egen hånd.

Virksomheden har i den grad overtaget dette niche-område, og for nyligt præsenteret en 4.3” Mini Padfone med tilhørende 7” tablet. Nu er de klar med Asus Padfone E, som en mellemløsning til at udfylde pladsen imellem den førnævnte Mini og The New Padfone. Det skriver gsmarena.

En Mini under kølerhjelmen
Skærmen på Asus Padfone E er på 4.8” og har en opløsning på 1280 x 720 pixels. Derudover minder den meget om lillebror’en Mini på specifikationer. Mobilen drives af en Snapdragon 400 chip med en quad-core 1.4 GHz Cortex-A7 CPU og 1 GB RAM. Mobilen kommer præinstalleret med Android 4.3 Jelly Bean. 

Padfone E har desuden et 13 MP kamera på ryggen, og huser et batteri på 1820 mAh, der nok ikke får nogle tech-entusiaster op af stolen. Mobilen har en overkommelig vægt på 126g og dertilhørende tablet vejer 526g. Begge kommer i farverne Johnnie Walker Black eller Pearl White.

Indtil nu forlyder prisen på $560 dollars i Taiwan, hvilket svarer til små 4200 kr. Asus Danmark meddeler dog, at der i øjeblikket ikke er planer om, at indføre Padfone E til DK.

Kilde: gsmarena
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies