ASUS præsenterer ny Windows8 og Android hybrid

Er der nogen i IT branchen, som forsøger sig med nye kombinationer af hybrider, er det ASUS, nu lancerer de Transformer Book V

ASUS præsenterer ny Windows8 og Android hybrid

ASUS har på Computex messen igen overrasket alle ved lancere en ny type hybrid. ASUS er kendte for deres kreative kombinationer af tablets og smartphones og bruger gerne både Windows og Android.

Denne gang er ingen undtagelse. ASUS Transformer Book V er en Android smartphone, som du kan sætte ind i skærmen på en Windows tablet, der også kan blive til en Windows bærbar med et tastatur. Det er en pudsig kombination, men en kombination som mange bruger i det daglige.

Android smartphonen er 5”, Android 4.4 og med en 64 bit quadcore Intel Atom, Moorefield, processor der også har LTE. Derudover er der 2GB ram, og op til 64GB hukommelse med SD kort, et 2,500mAh batteri og 8MP/2MP kameraer. Telefonen vejer 140gram.

Selve bærbaren har en 12,5” IPS skærm, 4GB ram og op til 128GB SSD drev. Det hele styres af Intel Broadwell Y-Core cpuer, og der er også et batteri på 28Wh. Tabletdelen vejer 800gram, og med tastatur skulle bærbaren uden telefon være omkring 1.4 kilo.

asus transformer book v

Når du putter telefonen ind i Windows tabletten, kan du gøre pakken til en Android bærbar eller tablet, hvilket også er årsagen til, at ASUS har kaldt enheden for Transformer Book V, for V står for 5 på latin, og du har 5 anvendelsesmuligheder med Transformer Book V: Windows bærbar, Windows tablet, Android tablet, Android bærbar og Android smartphone.

ASUS havde valgt at bure Transformer Book V inde i et glasbur, så ingen har leget med den endnu, og dermed skal vi forvente, at der går en rum tid, før enheden kommer på markedet.

Hvad siger du, er det for meget af det gode, eller er det et superfedt koncept?

Redaktionen fastholder fokus på sagen

Næste interessante historie om sagen kom frem. mobilsiden har bragt sagen videre. 25/5/2014 publicerede redaktionen en vinkel omkring Overblik: Microsofts nye Surface, den perfekte hybrid? NemID kommer til mobilen og en afsked med Googles Nexus. – Den kan læses her. Du kan læse absolut seneste nyt her.