Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   ASUS: “Smartwatch” er på vej

ASUS: “Smartwatch” er på vej

Formand for tech-virksomheden ASUS bekræfter, at der bliver arbejdet på et “smartwatch”, der for alvor skal erstatte armbåndsuret.

Konceptbillede af smart-ur fra ASUS.
Konceptbillede af smart-ur fra ASUS.

Virksomheden bag alternative produkter som Transformer Book Duet og Padfone, gør nu klar til at indtage endnu et marked, som de kan sætte deres særlige præg på. 

Markedet for såkaldte “wearables” (de gadgets vi kan bære på kroppen) er i rivende udvikling og alle producenterne lader til at ville komme med deres helt specielle bud på den bærbare gadget, vi ikke kan undvære. 

Også ASUS ønsker at deltage i kampen om kunderne. Formand for virksomheden har for nyligt bekræftet, at de arbejder på højtryk for at lancere deres første “wearable”, der har form som et smart-ur. Det skriver Focus Taiwan via gforgames.

-"Vi vil sætte alle vores design-tanker i det" siger bestyrelsesformand Jonney Shih. "Der er faktisk mange udfordringer på dette område, og jeg tror ikke produkter, der mangler basale funktioner, vil sælge. Vi vil prøve at erstatte dit ur med alle midler tilgængelige”.

Når man kort tænker på virksomhedens produktportefølje, så kan man da ikke andet end at glæde sig til at se, hvordan ASUS vil adskille sig fra Pebble, Galaxy Gear og de andre smarte-ure, der kan kommunikere med smartphonen.

Link: Focus Taiwan via gforgames

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

02-02-2014 10:39:20

Ser rigtigt lækkert ud.

0 0
Matthias Goldschmidt 31-01-2014 10:29:34

Hmm, det ser faktisk rigtigt fedt ud design-mæssigt. Kunne godt være man skulle skifte sit Casio Illuminator ud :P

0 0
Michael Beuchert Nielsen 31-01-2014 08:15:08

Troede ikke Asus ville komme ind på markedet så hurtigt? Markedet er stadig hårdt ramt, og Asus plejer først at komme ind når markedet er lidt mere sikkert? Det kan man ikke lige sige at wearables er? :)

0 0

Om brug af cookies