Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Avis: Apple dropper planer om at lave et 4K-tv

Avis: Apple dropper planer om at lave et 4K-tv

Giganten Apple havde planer om at lave et højopløseligt 4K-tv, men disse er nu lagt på hylden.

Her ses et bud på, hvordan et Apple 4K-tv kunne have taget sig ud, hvis det blev en realitet.
Her ses et bud på, hvordan et Apple 4K-tv kunne have taget sig ud, hvis det blev en realitet.

Går du med en drøm om at erhverve dig en stor tv-skærm fra Apple i fremtiden, må du læse skuffet med.

Avisen Wall Street Journal kan nemlig berette om, hvad der de seneste år er sket bag Apples lukkede døre.

Ifølge personer bekendte med sagen har Apple i næsten et helt årti udforsket mulighederne for at realisere drømmen om et 4K-tv, der rummer den høje opløsning på - teknisk set 4096 - men i folkemunde 3840 x 2160 pixels.

Læs også: Rygte: Apple TV vil understøtte 4K-afspilning

For over et år siden valgte den californiske gigant dog at skrotte alle planerne om at realisere 4K-tv'et. Apple har tradition for at skabe produkter, der dækker behov, som folk ikke nødvendigvis vidste, de havde, og det er ikke lykkedes med et 4K-tv, lyder det.

Apple undersøgte blandt andet muligheden for at udstyre tv'et med kameraer og sensorer til at muliggøre FaceTime-videoopkald direkte gennem tv'et.

Forsøgte sig med laserskærmteknologi

Ifølge kilden eksperimenterede Apple i midten af 00'erne med en prototype, der bestod af en gennemsigtig skærm – lige som et stykke glas – i slukket tilstand, mens laserer oplyste skærmen i stedet for traditionelle pixels.

Læs også: Viaplay klar med app til Apple TV

Et for stort strømforbrug og dårlig billedkvalitet afholdt dog Apple fra at gå videre med idéen, og samlet set var det i Apples optik ikke nok til at retfærdiggøre et indtog i den helt nye produktkategori. Apple har sidenhen patenteret teknologien i 2010, men det tyder altså ikke på at kaste nogle produkter af sig.

Du kan forvente dig en ny version af denne Apple TV-boks til årets WWDC-event.
Du kan forvente dig en ny version af denne Apple TV-boks til årets WWDC-event.

Klar med nyt Apple TV næste måned

Til gengæld kan kilden også fortælle, at Apple til årets WWDC-event (Worldwilde Developer Conference) den 8. til 12. juni vil fremvise et nyt Apple TV.

Læs også: Årets Apple-event, WWDC, finder sted 8. juni

Den lille tv-boks bliver endnu tyndere end den nu to år gamle udgave, mens 
både fjernbetjeningen og softwaren ændrer design og får en ordentlig overhaling.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies